Hvad gør vi med kunstværker, der ikke længere stemmer overens med tidens værdier? Skal de fjernes? Varedeklareres? Eller er det netop vigtigt ikke at lægge røgslør ud over historiens mørke kapitler, så de kan tjene til at minde os om, hvilken retning vi ikke skal gå i?
Den diskussion foregår i disse år for fulde sejl og på flere planer. På museerne bliver det diskuteret, om fortidens racistiske blik på sorte mennesker skal fjernes fra værkbeskrivelser. Må der stå, at et billede forestiller en ’neger’, når det bare forestiller en mand? Eller forestiller billedet faktisk en neger, fordi det var det, datiden så?




























