Man kan se ham for sig, mens man lytter. En spinkel mand, elegant klædt og med cigar, som går ned ad Bredgade i København. Han manøvrerer mellem de mange cyklister og hestevogne i eftermiddagstrafikken, mens han letter på hatten og smiler til dem, der genkender ham. Lige indtil han foran indgangen til Odd Fellow Palæet får øje på en flok uniformerede mænd fra Schalburgkorpset.
Manden er jazzpianisten Leo Mathisen, og ved synet de danske nazisympatisører forsvinder hans smil. Han ved, de er kommet for at chikanere hans orkester ved aftenens koncert. Som sidst, hvor de kastede stinkbomber. Fordi den sorte ’negermusik’ fra USA står for alt det, nazisterne i begyndelsen af 1940’erne ikke kan snuppe.
