I 15 år stod en telefonsvarer i en loftslejlighed i New York og tog imod undskyldninger og hjertelettende skriftemål. Ny podcast fortæller historien om ’The Apology Line’ og manden bag projektet.

»Jeg slog Henry ihjel«: Unikke optagelser fra en telefonsvarer tegner et uhyggeligt portræt af det menneskelige sind

1980'ernes New York City var præget af vold og drab. Her er politiet i gang med en mordefterforskning på Manhattan. Arkivfoto Ron Frehm/Ritzau Scanpix
1980'ernes New York City var præget af vold og drab. Her er politiet i gang med en mordefterforskning på Manhattan. Arkivfoto Ron Frehm/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

’The Apology Line’ hedder en af de fortællende true crime-podcasts, som topper listerne over de mest lyttede podcasts i USA lige nu, og som er den sælsomme, både smukke og dybt urovækkende historie om et kunstprojekt og socialt eksperiment, der udviklede sig i uforudsigelig retning og endte med at sende kunstneren ud på dybt vand.

I 1981 møder vores fortæller, Marissa, kunstneren Allan Bridge til et middagsselskab, han holder i sin loftslejlighed i New York. Samme aften stifter hun også bekendtskab med hans hjertebarn, da han sent på natten slukker lyset og afspiller de seneste indkomne beskeder fra den telefonsvarer, der udgør kunstprojektet ’The Apology Line’. Det første, der lyder, er Allans dybe, monotone stemme på den udgående besked: »Dette er Apology. Apology samarbejder ikke med politiet eller andre organisationer, men er til dig, der vil fortælle, hvad du har gjort galt, og hvordan du har det med det. Alle modtagne beskeder vil blive afspillet i offentligheden, så identificer dig venligst ikke. Tal, så længe du vil«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her