Klimakrisen er over os, men derfor behøver al kunst ikke råbe vagt i gevær. To kunstnere dyrker naturen, men heldigvis ikke på den opbyggelige eller nationalromantiske måde.

Solen går ned over minkfarmen, og så er det ligesom slut med idyllen

Det virker, som om Allan Otte nyder at beskrive det danske landbrug, som han er vokset op i, præcis som det er - ikke som byboerne drømmer om det. Foto: Allan Otte. Ejer: Retten i Randers / Goldschmidts Kunstlegat
Det virker, som om Allan Otte nyder at beskrive det danske landbrug, som han er vokset op i, præcis som det er - ikke som byboerne drømmer om det. Foto: Allan Otte. Ejer: Retten i Randers / Goldschmidts Kunstlegat
Lyt til artiklen

Man kan sagtens indsætte Ulrik Møllers og Allan Ottes landskabsmalerier både i dansk kunsthistorie, i klimakrisen og i den deraf følgende kamp for naturen.

Og med udsigt over Kerteminde Bugt, gæs, der græsser på plænen mellem bygningerne, og forårstegn under træerne på Johannes Larsen Museet, er det selvfølgelig oplagt. Men er det overhovedet den slags landskab, de to kunstnere beskæftiger sig med?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hans far blev hyldet, mens moren tog det hårde arbejde i baggrunden. Nu sker det også i hans egen familie

    2. 2

  2. Politisk redaktør: Det er et muligt gennembrud for forhandlingerne

    3. 3

  3. Han ændrer måden, vi ser verden på

    4. 4

  4. Stéphanie Surrugue: »Jeg kan næsten ikke tilgive mig selv, at jeg ikke nåede det«

    5. 5

  5. 1.500 km på en opladning: »Der er en stribe forhold, som betyder, at jeg vil tillade mig at være en smule skeptisk«

    6. 6

  6. Tv-station gik undercover. Nu har de smadret mit verdens­billede

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her