Verden er hyperstimulerende i en grad, så vi ikke længere genkender skønheden i en røvsyg solnedgang. Kunstner kan måske få os til at slappe lidt af.
Måske kan hun få os til at slappe lidt af?
Verden er hyperstimulerende i en grad, så vi ikke længere genkender skønheden i en røvsyg solnedgang. Kunstner kan måske få os til at slappe lidt af.
Måske kan hun få os til at slappe lidt af?
Vi kunne kalde dem et ledemotiv, de ostepops, der dukker op flere steder gennem udstillingen med Nanna Abells skulpturer på Gammel Strand og som er et billede på den hyperstimulerende samtid, vi lever i. Her i et pink net som en hængende skulptur på væggen. Foto: Jan Søndergaard
Lyt til artiklenLæst op af Mathias Kryger
06:21
Henter...
Kalvekrøs. Jeg skyder skylden for min forsvindende kæbelinje på det kvælertag, fødevareindustrien har om mit savlende og åbentstående gab. En ladeport for hyperstimulans i form af fake-umami-doritos-pulver og sourcream-and-onion-holiday-kombinationer af sødt, salt og fedt.
Det kunne også være de ostepops, som den danske billedhugger Nanna Abell har fyldt i mellemrummene mellem Gammel Strands vinduer og forsatsruder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
