Dødsangst har jeg for så vidt ofte oplevet. Det har været i storcentre, det har været i dobbeltsengen, og det har været i det storrumskontor, hvor jeg sidder og skriver min artikel lige nu.
En overvældende oplevelse af afmagt, meningsløshed eller bare noget udefinerbart uhyggeligt, griber pludselig én. Hjælp!
Om jeg har prøvet med en psykolog? Nej, men jeg går en del på kunstmuseer. Det hjælper faktisk, det er god terapi, jeg bliver et roligere og måske også et bedre menneske.
Men så var der lige dengang for ti år siden i Berlin.