På min tur til det vilde vesten langs den kyst, der grænser op mod det store hav mod vest og mod den store verden, som ter sig som aldrig før, er jeg ankommet til Ho for at se på en skulptur, jeg længe har villet besøge.
Siden 2023 har Ho huset et ganske særligt kunstværk på et lille stykke eng. Det bærer den konkrete og måske derfor også klart klingende poetiske titel ’Husbåd til Ho’.
Det er stor kunst, som rummer flere kontinenter og traditioner. Og så smiler det.
Men jeg ved også, at kunstværket bærer på en mindre optimistisk besked, skriver Mathias Kryger.