Arkitektur Ny forening vil kæmpe for højhuse i København

Lyt til artiklen

Da planen om at opføre et 102 meter højt tivolitårn blev endeligt forpurret af Venstre og de konservative i begyndelsen af denne måned, blev det bare for meget for en gruppe unge studerende, som faktisk havde set frem til opførelsen af den højt estimerede engelske arkitekt Norman Fosters tårnhøje københavnerprojekt. I kølvandet på afslaget har de derfor dannet Foreningen spARK, en slags modstandsgruppe, der har til hensigt at give alle de andre kamp til stregen. Og alle de andre er dem, som altid er imod højhuse og andet nybyggeri i København, eksempelvis Tivolis Venner og Foreningen Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse, og hvad der ellers er opstået af borgergrupper og protestforeninger.

Klare meldinger og faglig tyngde Men også de politikere, der ofte lader sig påvirke af disse grupper, skal ifølge spARK-foreningens formand, Ole Valdemar Gosvig Olesen, forsynes med klare meldinger om, at der altså også findes borgere, som faktisk går ind for nyt og højt byggeri i København. Nu skal der så at sige protesteres mod dem, der protesterer. »Vi vil lægge os i selen for at forandre debatten omkring Københavns fremtidige udvikling, og hertil behøves en folkelig forening med faglig tyngde og en masse gode argumenter«, forklarer Ole Olesen og understreger, at der på ingen måde er tale om en flok arkitekter eller arkitektstuderende, som forsøger at kridte banen op til deres egen fordel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her