Det ville være synd at sige, at projektmagerne er ved at blive blæst omkuld af millionbidrag til det, der som ambition har at blive Københavns første internationale festival for samtidskunst.
Men stemningen på kontoret i Vester Voldgade er mere end almindeligt fortrøstningsfuld. Kontoen bevæger sig tilsyneladende støt mod de 17 millioner, der er målet, og blandt de kunstnere, der foreløbig har givet tilsagn om at bidrage, finder man navne fra den ombejlede verdenselite. Den schweiziske multimediekunstner Pipilotti Rist er et af dem. Og vor mere hjemlige Olafur Eliasson et andet. Den første stiller, hvis ellers det lykkes at rejse de nødvendige midler, med et flere tusind kvadratmeter stort, rødt tæppe fremstillet af gummigranulat. Den anden med flere ton hvide legoklodser. Aktivistisk bykunst Ideerne bag begge værker har før vist deres holdbarhed i praksis. Fælles for dem er, at de ikke blot stiller sig an som kunst, men også griber ind i og kan ses som kommentarer til de senere års tvist om udviklingen af hovedstaden.
