En minigolfbane på Halmtorvet. Det var i sommer kunstnergruppen Parfymes forsøg på at skabe et moderne monument, som lokalbefolkningen kunne have glæde af.
De fire fyre i Parfyme er langtfra de eneste, der bruger byrummet som både legeplads og galleri. De alternative kunstprojekter pibler i øjeblikket frem i de københavnske gader og stræder, hvor halvstuderede røvere, landskabsarkitekter, performance designere, historiefortællere og etablerede kunstnere slår sig løs.
Med dialogprojekter, plakatkampagner, tunnelmalerier, lyskunst og byvandringer vil de have os til at genopdage byen.
I byen er alle velkomne
Kunstnergrupper som Rumkammerat, Bosch & Fjord og Superflex er blandt dem, som ligesom Parfyme har pillet deres værker ud af de hvidvæggede gallerier for i stedet at rykke kreativiteten ud i gadebilledet.
»Mange kunstnere er optaget af byen, fordi den efterhånden er et af de eneste rum, som vi alle sammen deler. I vores hjem, i de private virksomheder og på vores arbejdspladser er det kun udvalgte folk, der får adgang, men byen er alle velkommen i, og det er også der, vi henter vores fælles erfaringer«, fortæller kurator Christian Skovbjerg, som har adskillige års erfaring med kunst i byrummet – senest som koordinator af offentlige kunstprojekter for kunstkvadriennalen U-turn.
»Offentlig kunst er helt klart vokset inden for de sidste ti-tyve år, og det er selvfølgelig også kommet til Danmark. Siden 1990’erne er der rigtig mange kunstnere, som er rykket udenfor og på forskellige måder har blandet sig i byen«.
Ud og genopdage byen
Netop lysten til at blande sig i byen er noget af det, som kendetegner en stor del af de værker, der møder os i det offentlige rum. Kunstnerne vil have os til at tage stilling til, hvad man også kan bruge gaderne til.
Da Rumkammerat i sommer inviterede til ’Urban Treasure Hunt’ rundt i de københavnske gader, var målet for eksempel at få deltagerne til at opdage alle de gemte og glemte skatte, som byen råder over.
Og når kunstnerne HuskMitNavn og Jasper Sebastian Stürup som del af U-turn-projektet ’On Walls’ fredag aften midlertidigt overmaler nogle af Københavns mest berømte bygninger ved hjælp af laserteknologi, får publikum mulighed for at se deres by fra en ny og uventet side.
Tættere på
»Vi bliver fodret med så mange visuelle input i byen, at vi tit bare lukker af. Så en gang imellem har vi brug for, at der er nogle, som siger stop og får os til at åbne øjne og ører. Det tror jeg, kunsten kan«, siger Christian Skovbjerg, der også mener, at den offentlige kunst har den åbenlyse styrke, at den er placeret midt i den virkelighed, den beskæftiger sig med.
»Med offentlig kunst kan du komme tættere på. Hvis du vil lave noget om Nørrebro, kan du rykke dit værk til Nørrebro. Et værk på et kunstmuseum vil altid have en helt naturlig afstand, fordi den virkelighed, som værket taler om, ikke er i nærheden. Den afstand kan man fjerne ved at lave et værk, der faktisk befinder sig midt i virkeligheden«.
Bakker i Mimersgade
Sammen med Laurids Sonne, Ebbe Dam Meinild og Douglas Paulson udgør kunstneren Pelle Brage Parfyme, som altså i 2004 opfordrede københavnerne til at tage et slag minigolf midt på Halmtorvet. Parfyme har siden 2001 brugt det offentlige rum som ramme for deres kunst.
Først købte de en traktor og tog på turné rundt i Danmark med kaffe på kanden og kage på fadet. Siden da har de blandt andet bygget bakker i Mimersgade og en bananfabrik på Vesterbro.
Arbejder i virkeligheden
Og lige nu sidder de i ’Havnelaboratoriet’, en container på Bryghusgrunden, og har samlet på idéer til, hvordan man kan bruge Københavns Havn til andet end prestigebyggeri og havnerundfart.
»Der er en kæmpe tilfredsstillelse i at arbejde ude i virkeligheden. Som kunstner får man et indtryk af, hvad det er for en verden, vi lever i, og man møder en ny slags mennesker og taler om noget andet end den evige diskussion om, hvorvidt noget er kunst eller ej«, siger Pelle Brage.
Byerne vil være byernes by
At kunstnerne pludselig nærmest falder over hinanden for at komme ud og lege i virkeligheden, skyldes ikke kun en tendens på kunstscenen. Ifølge Lars Gemzøe, arkitekt og medforfatter til bogen ’Det Nye Byliv’ fra 2006, er der i disse år fokus på byen og det offentlige rum som aldrig før.
»Særligt efter årtusindskiftet har der været en tendens til, at vi beskæftiger os meget med byen. Det er der, vi helst vil bo og arbejde, og byerne konkurrerer internt om at blive verdens bedste by«, siger han.
Bylivet er rekreativt
Hvor byen engang var det sted, hvor man ordnede sine daglige pligter og gøremål, er byliv i dag hovedsagelig lig med oplevelser.
»Bylivet har ændret karakter inden for de sidste hundrede år. Før i tiden var man tvunget til at gå i offentligt bad og til at købe ind meget ofte, fordi man ikke havde køleskab. I dag er store dele af bylivet rekreativt. Folk tager ind til byen for at sidde på café eller gå en tur. Man har frihed til at nyde livet, så meget byliv er forbundet med de ting, man selv vælger at gøre. Måske inviterer det lystbetonede byliv kunstnerne til at lave noget, der pirrer os i gadebilledet«, vurderer Lars Gemzøe.
Levende by
De offentlige kunstprojekter rykker altså kunsten derud, hvor vi alle sammen lever vores liv. Men får den almindelige københavner overhovedet andet ud af de mange offentlige kunstprojekter end en sjov oplevelse? Ja, mener Christian Skovbjerg.
»Byen bliver levende. Hvis man hele tiden peger på en ny måde at bruge byen på, så bliver den også ved med at forandre sig. Blikket på byen bliver fornyet, og den bliver konstant iscenesat på nye måder. Hvis der ikke skete noget i byen ud over alt det, der allerede er standardprogrammeret såsom reklamer og butikker, så ville der være ret dødt og monotont«, siger han og fortsætter:
»Sådan nogle projekter kan plante små frø og påvirke folks indsats for at skabe en bedre og mere levende by«.
Oplev: Rød tråd gennem byen
Der blev gloet noget, da en opkridtningsmaskine i starten af september kørte rundt i de københavnske gader med en tilsyneladende uendelig rød stribe maling efter sig.
»Hvad fanden er det for noget svineri?«, var der nogle, der råbte. Andre syntes, at det var spændende, og blev nysgerrige efter, hvor striben førte hen.
Den lange røde stribe maling viste sig at være et interaktivt indslag i kunstudstillingen U-turn. Med værket ’Den røde tråd’ forbinder kunstnerduoen Bosch & Fjord kvadriennalens udstillingssteder, samtidig med at de udfordrer københavnerne.
»Linjen forgrener sig gennem København som en vildtvoksende plante, der ikke kender reglerne, og derfor kan den føre dig et helt nyt sted hen og vise dig nye sider af byen. Som menneske har man så mange vaner og faste måder, man gør tingene på. Så det er godt en gang imellem at blive mindet om, at tingene ikke behøver at være så konforme«, siger Rune Fjord fra Bosch & Fjord.
Oplev: Poesi på bagagebæreren
Hvis du har haft din gang i de københavnske gader de seneste par uger, har du måske oplevet en håndfuld drømme suse forbi i gadebilledet. Der er ham, der ville ønske, at han var rig. Hende, som håber, at vi alle sammen vil opføre os ordentligt over for hinanden uanset race, køn og tro. Og så er der ham, der bare gerne vil vide, om han er en Michael eller en Brian.
Bag cykelpoesien står kunstnerne Anne Langgaard og Sigrid Skov Larsen og deres kunstprojekt ’Gisp!’. Projektet startede i sommer, hvor de to kunstnere stillede sig op på hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej i Nordvest og opfordrede de lokale til at skrive deres drømme ned for derefter at hænge dem op i en drømmefanger. Nu er udvalgte drømme blevet trykt på lyserødt papir og hæftet på cykler, som tilfældigvis stod parkeret i området.
»Der er ikke noget galt med selv at opdage byen. Men alle mennesker har brug for et lille skub en gang imellem. Og vi vil gerne vende tingene på hovedet, så folk kan begynde at tænke og danne deres egen historie. Måske får de noget ud af byen, som de ikke havde forventet«, siger Anne Langgard.
fortsæt med at læse
