Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Provo. Kunstnergruppen Surrend har fremstillet en plakat, hvor Israel er omdøbt til 'Ramallah', mens Hitlers budskab om 'Den endelige løsning' troner oven over kortet. Se plakaten i større udgave nederst.

Provo. Kunstnergruppen Surrend har fremstillet en plakat, hvor Israel er omdøbt til 'Ramallah', mens Hitlers budskab om 'Den endelige løsning' troner oven over kortet. Se plakaten i større udgave nederst.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Israel-kritik skaber ballade i Berlin

Provokerende kunstaktion, der stiller skarpt på holocaust, vækker furore.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israel er slettet af landkortet.

Israelerne må forlade Palæstina og finde nye hjem i USA, Tyskland og Danmark. Det er kernen i den danske kunstnerduo Surrends seneste aktion i Berlin.

Parret har fremstillet en plakat, hvor Israel er omdøbt til ’Ramallah’, mens Adolf Hitlers budskab om ’Den endelige løsning’ på jødespørgsmålet troner over kortet.

Det er ikke faldet i god jord i Tyskland og Israel, mens Iran allerede har berømmet Surrends udspil.

LÆS OGSÅ

Berlins regerende borgmester Klaus Wowereit anmeldte Surrends gadeplakat med disse ord:

»Der kan overhovedet ikke sættes spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere. Denne form for satire falder ikke i min smag«.

Rasende jødiske organisationer
Borgmesterens dom gentages i adskillige tyske medier.

Jødiske organisationer taler om åbenlys antisemitisme.

De fleste tager Surrends budskab for gode varer og sætter spørgsmålstegn ved, om Jan Egesborg, den mandlige del af Surrend, virkelig selv er jøde, sådan som han siger.

En enkelt avis skiller sig ud. Den seriøse Frankfurter Allgemeine Zeitung, FAZ, opfatter Surrends happening som et slet skjult forsvar for Israel.

Avisens medarbejder Lorenz Jäger ser plakaten som et usminket angreb på dem, der – ligesom han selv – ofte går hårdt i rette med Israel og anklager landet for at misbruge holocaust.

Men det er infamt at sammenligne kritik af Israel med Hitlers antisemitisme, mener FAZ-medarbejderen.

Mestre i provokation
Surrend blev dannet for fire år siden.

Gruppen har med en række tidligere kunstneriske udspil vakt opsigt med aktioner, der blandt andet kritiserede den iranske præsident Ahmadinejad, Libyens diktator Gaddafi, nynazister i Tyskland, Ruslands ministerpræsident Vladimir Putin, ømfindtlige muslimer, der ikke tåler kritik af deres tro, juntaen i Myanmar og den katolske kirkes hykleri.



Relevant i denne sammenhæng er også, at Surrend tidligere har kritiseret Israels bosættelsespolitik og landets »negative og racistiske holdning over for den arabiske verden«.

Jan Egesborg citeres i flere tyske aviser for med gruppens nye ’Endelige løsning’-plakat uden Israel at ville rejse en diskussion i Tyskland af Israels aggressive og negative holdning i Mellemøsten.

Egesborg siger, at han som jøde altid har fundet det problematisk, at Israel er bygget på stjålet land.

LÆS ARTIKEL

Han finder den israelske stats behandling af palæstinenserne »skrækkelig«, og så slutter han, ifølge de tyske medier, med at sige:

»Der findes intet andet svar, end at Israels jøder finder et nyt hjemsted, enten i USA, Tyskland eller Danmark«.

Misforstået satire
I en samtale med Politiken beklager Jan Egesborg, at citaterne er klippet sammen uden for den sammenhæng, de oprindelig indgik i.

»Man må da kunne se, at jeg ikke mener det. Det er sagt ironisk, som satire, som provokation«, siger han. »Efter vores tidligere aktioner troede jeg, at vi havde ryggen fri«.

»Jeg er selv jøde. Mange medlemmer af min mors polske familie blev udryddet under holocaust. Jeg er hverken antisemit eller holocaustbenægter«, siger han.

Det hele er en provokation. Det handler slet ikke om at nedlægge Israel. De tyske medier skyder, før de tænker



Jan Egesborg forklarer, at han og Surrends andet medlem, Pia Bertelsen, bevidst valgte tabuordet ’Endlösung’ (’Den endelige løsning’) som overskrift på plakaten. Parret ville sikre sig, at aktionen bragede igennem i den tyske offentlighed.

»Ingen tør kritisere Israel«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en satirisk aktion, der skal afsløre den tyske offentlighed. Her tør ingen kritisere eller satirisere over Israel. Mange holder sig tilbage, fordi kritik af Israel lammes med anklager for antisemitisme og holocaustbenægtelse«, siger han.

»Da vi så spillede ud, reagerede man på rygmarven. Ingen undersøgte, hvad vi egentlig mente«. »Jeg har selv familie i Israel. Jeg mener naturligvis ikke, at de skal rejse til Tyskland. Det hele er en provokation. Det handler slet ikke om at nedlægge Israel. De tyske medier skyder, før de tænker«. Kan man ikke sige det samme om Surrend?»Nej. Vi har tænkt det hele igennem og arbejdet på det i flere år. Vi har set, at når vi angreb ’de rigtige’, satte det bestemte kræfter i spil. Muslimerne er udsat for lidt af hvert, men alle er bange for at gøre grin med Israel. Det ville vi gerne pege på«, svarer Egesborg.





LÆS OGSÅ

Han fortæller i øvrigt, at plakaterne allerede er væk fra det berlinske byrum. Folk har stjålet dem.

Men danskerne får Ramallah-plakaten at se til oktober, når den udstilles sammen med andre værker af Surrend på Dansk Plakatmuseum i Åbyhøj ved Århus.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden