Vi vil gerne høre hele historien

Retur. Flygtninge på vej hjem til Danmark med færgen fra Helsingborg i maj 1945.
Retur. Flygtninge på vej hjem til Danmark med færgen fra Helsingborg i maj 1945.
Lyt til artiklen

Vi ved ikke, hvem der stak Frihedsmuseet i brand. Men vi ved, at vi vil have et nyt museum til erstatning for det, der brændte. Samlingerne er intakte, og nu skal der tænkes konstruktivt over, hvordan vi bedst formidler historien om Danmarks besættelse til kommende generationer og til de mange udenlandske turister, der hvert år lægger vejen forbi Churchillparken. To spørgsmål melder sig, inden vi går i gang med genopbygningen: Skal museet kun handle om frihedskampen, eller skal det rumme hele historien om besættelsen? Og skal det se på de fem år isoleret eller sætte dem i perspektiv af det, der gik forud, og trække tråde til det, der fulgte efter? Svaret er naturligvis, at det nye museum skal fortælle hele historien, og at den skal sættes i sammenhæng med alt det, den hænger sammen med. Besættelsestiden var en periode med store modsætninger og svære valg, både for landet som helhed og for den enkelte. Allerede på besættelsens første dag rykkede de demokratiske partier sammen i en national samlingsregering, hvis vigtigste opgave var at redde det danske demokrati. Mellem de fire gamle partier, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og de radikale bestod dybe politiske forskelle. Men de svor en musketered på, at de ville stå sammen, så længe landet var besat. LÆS OGSÅAt tale for dem som ingen stemme har De sociale og politiske modsætninger var der stadig, og under overfladen fortsatte den politiske kamp. Samtidig pressede besættelsesmagten på for at få indrømmelser og for at drive en kile ind mellem de demokratiske danske partier. Det første lykkedes med det danske knæfald for Tyskland. Men det lykkedes ikke at få splittet den danske regering, og danske myndigheder forblev ansvarlige for landets civile forvaltning. Det betød en verden til forskel for de grupper, der var mest udsatte for nazisternes forfølgelser, herunder ikke mindst de danske jøder.

Mens regeringen gik med til meget og fra sommeren 1940 støttede et mere og mere aktivt økonomisk samarbejde med Tyskland, var der også grænser, den stod fast på. Det beskyttede befolkningen mod det værste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her