»Næsten umuligt«. Sådan betegner juraprofessor Jesper Lau Hansen de nuværende muligheder for at retsforfølge galleriejere og kunstsamlere, der pumper prisen kunstigt op på kunstnere, de selv repræsenterer. LÆS OGSÅKom med om bag kunstscenens astronomiske summer I weekenden fortalte flere gallerister og kunstsamlere Politiken, at det er et udbredt fænomen selv at byde på egne kunstnere for at få prisen på dem til at stige. Jens Faurschou fra Galleri Faurschou fortalte som eneste gallerist åbent om, hvordan han selv bruger metoden. Etisk kodeks Men alligevel ønsker de politikere, som Politiken talte med i går, ikke at lave en skræddersyet lovgivning på området, som man har gjort for det på aktiemarkedet for at forhindre manipulation med priserne. Socialdemokratiet og SF opfordrer i første omgang markedet til selv at indføre regler, der kan dæmme op for det, de betegner som »et problem«. LÆS OGSÅPriser på kunst pumpes kunstigt op »Det er noget, man burde tage op blandt kunstmarkedets egne sammenslutninger. Jeg mener, man har et ansvar for, at handelen foregår på en ordentlig og ærlig måde – for hvis folk først begynder at miste tilliden til det, der foregår på auktionerne, får man jo en nedgang i salget«, siger kulturordfører Mogens Jensen (S). Også SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at kunstbranchen bør indføre en form for etisk kodeks, der kan dæmme op for problemet. Problem?Men et etisk kodeks indeholder vel næppe straf nok til at forhindre samlere og gallerister i at pumpe priserne? »I første omgang må vi appellere til det etiske i det her. Samtidig vil vi bede den relevante minister om en juridisk vurdering af problemstillingen«, siger Karina Lorentzen. LÆS OGSÅStatens Kunstråd: Vi kan ikke støtte den nye kunst Retsordførerne for Venstre og Konservative, Kim Andersen (V) og Tom Behnke (K), mener slet ikke, at det er på kant med det etisk forsvarlige. »Hvad er der forkert i det? Det er også en måde at sikre, at kunstneren får en rimelig mindstepris for sine værker«, siger Kim Andersen (V). Særlov kan stoppe kunstige priser Juraprofessor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen vil ikke tage stilling til, hvorvidt kunstsamlernes og galleristernes fremgangsmåde er bedrageri, da han ikke kender tilstrækkeligt til kunstmarkedet. I stedet henviser han til, at det på børsmarkedet har været nødvendigt at indføre detaljeret lovgivning, der kan forhindre manipulation med kurserne. »Det at byde et maleri op rammes ikke umiddelbart af bedrageribestemmelsen. Så skal der noget mere til. Det samme gælder børsmarkedet, hvor det ikke i sig selv er strafbart at købe aktier op. Det er det kun i det tilfælde, hvor det er tydeligt, at man byder op for at trække prisen op for andre. Det er derfor, at bestemmelserne skal være skræddersyede for at kunne ramme«, siger Jesper Lau Hansen, der ligeledes ser det som en mulighed at indføre et etisk kodeks i branchen. Den pris, du selv vil give I Dansk Galleri Sammenslutning (DGS) ser man ikke den kunstige prisdannelse som problematisk for branchen. Sammenslutningen ser den heller ikke som noget udbredt fænomen. Men formand Henrik Kampmann vil gerne tage problemstillingen op til etisk overvejelse ved sammenslutningens næste generalforsamling i august, selv om han ikke selv ser noget problematisk i det.
»Jeg tror ikke på, at det eksisterer. Du byder jo kun til den pris, du gerne selv vil give for et værk, for du risikerer selv at ende med det«, siger han.Men det er der jo så også nogle, der siger, at de gør for at pumpe prisen kunstigt op? »Men hvorfor tror du, at de skulle pumpe prisen op? Så ville det da vælte ud af alle klaphuller med værker, som skal have del i den høje pris.« »Jeg har også har arbejdet fem år hos Bruun Rasmussen (auktionshus, red.), så jeg kender det også fra den side af branchen, og jeg tror slet ikke, at det er noget problem«.
