Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Priser på kunst pumpes kunstigt op

Det ligner insiderhandel, siger politiet. Det er bare ikke ulovligt.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle i kunstmiljøet ved, at alle gør det. Især de andre. Pumper kunstpriserne op.

Det sker på auktioner, hvor gallerier går ind og byder deres egne kunstnere op i pris, for at de på sigt ikke skal miste værdi.

»Hvis der kommer et godt billede af Michael Kvium på auktion, vil jeg byde på det, for at det holder prisen«, siger Kviums gallerist, Jens Faurschou, der i modsætning til mange andre ikke er bange for at tale om, hvordan kunst opnår og holder sin pris.

»Det er en del af galleristens rolle at holde de gode ting oppe. Hvis man har et galleri, der ikke understøtter det sekundære marked (gensalg på auktioner, red.), kan det ende med, at prisen falder«, siger Faurschou, der ud over at være gallerist er en af Danmarks store kunstsamlere.

Minder om insiderhandel Hos Bruun-Rasmussen, Danmarks eneste auktionshus, der sælger samtidskunst i den tunge ende, opdager auktionarius Peter Christmas-Møller i sjældne tilfælde, at priserne bliver hjulpet op: »Det er sket, at en kunde har været lidt for ivrig med at byde op på sine egne ting, men det stopper vi. Det kan også være et galleri, der går ind og forsvarer sin kunstner, hvis han er ved at blive foræret væk. Men det har intet med kurspleje at gøre. Det danske marked er clean«, siger han.

Det kan godt sammenlignes med aktiehandel. Men der er ikke lovreguleret for de ting her, så der er ikke noget at komme efter.

SE GUIDE

Ikke desto mindre minder metoden meget om insiderhandel, mener vicepolitiinspektør Henning Schmidt, der er chef for afdelingen for økonomisk kriminalitet hos Københavns Politi.

»Det kan godt sammenlignes med aktiehandel. Men der er ikke lovreguleret for de ting her, så der er ikke noget at komme efter«, siger han:

»Et værk koster det, folk er parate til at betale for det«.

Priser kan blive »helt sindssyge«
Auktionarius Peter Christmas-Møller, der også er vurderingsdirektør for moderne kunst, møbler, design og smykker, siger, at det er svært at dæmme op for snyd, fordi man bare kan bruge en stråmand til at byde værkerne op:

»Men der er to risici ved at byde op. For det første kan man ende med at købe værket. Og så koster det dig i auktionssalær og gebyr. Samtidig kan du ende med en masse dyre værker, som du sandsynligvis ikke kan få det samme for igen«.

LÆS ARTIKEL

En række af gallerister og samlere bekræfter, at gallerister, samlere og kunstnere selv holder hånden under auktionsmarkedet for på den måde at bibeholde eller øge værdien af en kunstners værker.

»Samlere har altid købt egne værker for at presse priserne op. Priserne kan ryge op i det helt sindssyge. Men også gallerister og kunsthandlere gør det. Det fænomen er stigende ... Der er ingen andre forklaringer, når prisen på en dårlig kunstner skyder i vejret«, siger den belgiske kunstsamler Filiep Libeert.

»Deres eget problem«

I kunstens absolut dyreste ende ligger værkernes priser på omkring en halv milliard kroner, hvorimod priserne, selv på eftertragtet dansk samtidskunst, er en del lavere.

Et topværk af Michael Kvium koster op mod en million kroner på auktion, og kunstnere som Tal R, Per Kirkeby og John Kørner er med i den liga. »Jeg synes ikke, det er i orden. Men hvis folk er dumme nok eller har dårlige rådgivere, som råder til at købe til en skør pris, så er det deres eget problem. Det er ganske vist ikke ulovligt, men selv ville jeg aldrig gøre det«, siger Filiep Libeert.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden