Bedøm selv: Er dette porno eller kunst?

Bart. Først blev Ai Weiwei anklaget for skattefusk, nu anklages han for at fremstille pornografi.
Bart. Først blev Ai Weiwei anklaget for skattefusk, nu anklages han for at fremstille pornografi.
Lyt til artiklen

Ja, siger de kinesiske myndigheder. Dette er pornografi. Nej, siger manden i midten, kunstneren Ai Weiwei og hans assistent Zhao Zhao, der stod bag kameraet. Sidstnævnte har ifølge Reuters været til en fire timer lang afhøring hos politiet i Beijing, der hævder, at Ai Weiweis værksted gør sig skyldig i ikke bare de seneste anklager om skattefusk, men også moralsk korruption i kraft af spredning af obskøne billeder. LÆS OGSÅMyndighederne mistænker Ai Weiwei for pornografi Det begynder at ligne et mønster: Hver gang de kinesiske myndigheder sætter hårdt ind over for kunstneren, svarer hans tilhængere igen med stor opfindsomhed. Da myndighederne efter Ai Weiweis tre måneder lange fængsling tidligere i år tildelte kunstneren en millionbøde, sendte hans tilhængere straks penge til ham, så han kunne betale kaution. Og da nyheden om de seneste pornografianklager nåede tilhængerne, begyndte mange af dem i sympati straks at tweete nøgenbilleder af sig selv. LÆS OGSÅFans betaler halvdelen af Ai Weiweis gæld En af tilhængerne, bloggeren Wen Yunchao fra Hongkong, har netop udtalt til Reuters: »Denne sag har gjort mange folk meget indignerede. Tolkningen af den menneskelige krop er i sig selv et udtryk for den personlige frihed. Vi ser intet pornografisk indhold i Ais fotografier. Derfor benytter vi denne ekstreme metode til at vise vores modstand«.
FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her