Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Publikum.  Kunsthal Charlottenborg møder fortsat kritik for at have for få gæster.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Publikum. Kunsthal Charlottenborg møder fortsat kritik for at have for få gæster.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Charlottenborg: Vi er ikke udflugtsmål for 'Familien Danmark'

Charlottenborg anerkender problem med besøgstal, men afviser kursskifte.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dalende besøgstal har skabt debat om fremtiden for Kunsthal Charlottenborg. De sidste fem år har publikum i den grad svigtet den historiske kunsthal, hvis besøgstal i denne periode er mere end halveret.

Det resulterede i, at besøgstallene for 2011 var 23.000, heraf blot 8.000 betalende gæster. Til sammenligning var der 55.000 besøgende i 2006.

Det har medført en bølge af kritik, der i dag eksemplificeres af Politiken-skribenten Bjørn Bredals signatur i dagens avis.

LÆS BREDALS TEKST

Her skriver Bredal, at nedgangen blandt andet skyldes, at daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) ville ændre Kunsthal Charlottenborg til at være en »international kunsthal i verdensklasse«.

Vil ikke ændre profil
De lave besøgstal vil dog ikke få bestyrelsen til at satse på en ny, bredere, folkelig profil.

»Vi sætter os ikke ned som bestyrelse og siger: Hvordan når vi 170.000 besøgende over de næste tre år. Det kunne vi godt gøre til en opgave for os selv, men så skulle vi bare lægge profilen så meget om, så det var noget helt andet, vi skulle gøre«, siger Michael Bjørn Nellemann, som er bestyrelsesformand for Kunsthal Charlottenborg til politiken.dk.

Yderligere mener Michael Nellemann, at det er svært at drage paralleller til besøgstallene for 2006.

»Profilen for Charlottenborg var en helt anden i 2006. Profilen var lokal, og kunstnerne var lokalt forankret«, siger han.

En 'ikkeeksisterende verdensklasse'
I sin signatur i dagens avis sætter Bjørn Bredal spørgsmålstegn ved, hvorvidt den internationale profil er etableret på bekostning af »et levende, konkret kunstmiljø, som holdes ude og nede«, med reference til tidligere tiders satsning på primært danske kunstnersammenslutninger.

Her mener Bjørn Bredal også, at den internationale satsning kan give svære vilkår for internationale kunstnere, som i givet fald er ukendte og uden lokal forankring. Derfor mener Bjørn Bredal også, at Charlottenborg har bevæget sig hen imod en »ikkeeksisterende 'verdensklasse'«.

Michael Nellemann medgiver, at den skarpe, internationale profil kan støde hverdagsdanskere væk fra udstillingen. Dog mener han, at man inden for samtidskunst kan finde 'verdensklasse' i Kunsthal Charlottenborg.

»Men det er ikke en verdensklasse, som tusindvis af mennesker ligger vågne om natten for at komme ind og se«, mener Michael Nellemann.

Ikke for 'Familien Danmark'
I stedet mener han, at det er Kunsthal Charlottenborgs projekt at skabe et rum, hvor kunstnerne udøver en form for kunstnerisk grundforskning.

»Det synes vi er vigtigt for kunstscenen, vigtigt for kunstnerne og vigtigt for et kulturengageret publikum, men vi ved da godt, at det ikke bliver et udflugtsmål for Familien Danmark«, siger Michael Nellemann.

Michael Nellemann synes ikke, at Kunsthal Charlottenborgs skal gøre yderligere for at appellere til 'Familien Danmark'.

»Det opfatter vi ikke som vores opgave, og det er der andre, der gør meget bedre og stærkere end os«, siger han.

Tager tid at skabe profil

Ifølge Michael Nellemann skyldes publikumsnedgangen, at etableringen af en 'international kunsthal i verdensklassen' tager tid.

»Vi lykkes ikke nok, fordi vi stadig er i gang med en proces, hvor vi vil forandre Kunsthal Charlottenborg. Vi er stadig i gang med at skabe en profil for stedet«, siger han

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et af problemerne er ifølge Michael Nellemann, at man i offentligheden har et forkert indtryk af Charlottenborgs konstruktion.

»Charlottenborg har jo ligget der i over 100 år, og man tror ligesom, at det bare ligger der, at der er et apparat, en struktur og en database, men det er der faktisk ikke. Det tager et stykke tid at skabe denne synlige internationale profil for en kunsthal«, siger Michael Nellemann.

LÆS OGSÅ

Michael Nellemann anerkender, at de lave besøgstal er et problem. Dog understreger han, at man fra bestyrelsens side er tilfredse med direktør Mark Sladen, der styrer den kunstneriske profil.

»Det, der er vigtigt for mig at få sagt er, at vi på den ene side er tilfredse med Mark Sladens program, som er originalt og meget fremme i skoene, men på samme tid anerkender, at 23.000 besøgende ikke er godt nok«, siger Michael Bjørn Nellemann.

FACEBOOK

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden