Der er en besk ironi i, at hver gang dagbladene har markeret, at nu blev Ole Louis Frantzen et tiår ældre – først 50, siden 60 – har man fremhævet hans indsats for at styrke forskningen på det militærhistoriske område.
Forleden blev han de facto afskediget som direktør for Statens Forsvarshistoriske Museum og derunder Tøjhusmuseet som udløber af en heftig kritik, der begyndte, da han i foråret skar museets faste forskerstillinger ned fra fire til to og efter bebrejdelser i flere måneder om, at han favoriserer tivolisering frem for substans.






























