Bureaukratiet i de EU-fonde, der er afsat til forskning på de europæiske museer, er lidt af en jungle, og den er faktisk så uigennemskuelig, at den afholder de danske statslige museer fra at få del i mange millioner kroner. Det kan ikke betale sig at bruge tid og kræfter på at søge midler fra EU, for det er meget sjældent, at ansøgningen giver pote. Lille del I løbet af de seneste fem år har Nationalmuseet eksempelvis ansøgt om næsten 25 millioner kroner fra forskellige EU-fonde. Pengene skulle især bruges til at udvikle og forske i konserveringsvidenskab, men af de millioner, museet bad om, er kun 7,5 landet i kassen. I den samme periode har Statens Museum for Kunst søgt om cirka 16 millioner kroner i de samme fonde. Blot en million kroner har museet fået tildelt. »Det er som udgangspunkt meget svært at ansøge, for det er en stor bureaukratisk øvelse. Vi har ikke folk nok til at løfte den opgave, og så er det svært, for det tager altså rigtig lang tid«, fortæller Peter Nørgaard, der er forskningschef ved Statens Museum for Kunst. LÆS OGSÅ Regeringen: Slut med gratis entre på Statens Museum for Kunst »Og med den succesrate, vi har med at få tildelt midler, er det svært at retfærdiggøre at bruge så meget tid på at ansøge. Vi skal sætte et halvt årsværk af til at lave en ansøgning, og sandsynligheden for, at vi får noget ud af det, er meget lille«. Ifølge Peter Nørgaard Larsen ansøger Statens Museum for Kunst derfor næsten altid i samarbejde med et dansk universitet, når målet er midler fra unionens pengekasser. For museet gælder det om at udnytte de administrative resurser, universitetet bringer til bordet, for ellers er det så godt som umuligt at komme igennem. Danske fonde giver mere Birgit Rønne, der er forskningskoordinator på Nationalmuseet, siger, at hun oplever nogle af de samme problemer. Også hun forsøger at ansøge i samarbejde med for eksempel universiteter, men hun tilføjer, at ansøgningerne bliver yderligere besværliggjort af, at humanistiske forskningsprojekter som dem, Nationalmuseet oftest beskæftiger sig med, ikke har adgang til lige så mange EU-midler som de naturvidenskabelige. »Derfor foretrækker vi at søge i danske fonde, for der har vi en meget større succesrate. Humaniora og samfundsvidenskab får ikke mange penge ud af EU«, siger hun.
Ane Hejlskov Larsen, der er kunsthistoriker og leder af Center for Museologi ved Aarhus Universitet, mener, at et styrket samarbejde med universiteter og andre museer er lige præcis det, der skal til. Der er nemlig penge at hente, og de danske museer er ikke gode nok til at få fingrene i dem. »Der er kommet mere fokus på de her fonde, for der er så mange penge, og danskerne får meget lidt ud af dem. Den eneste måde at klare det på er at løfte i flok og alliere sig med andre«, siger hun. »EU-ansøgningerne er krævende, og der er altid et stort arbejde i at lave dem, men der er til gengæld også chance for at få fingrene i rigtig mange midler, hvis det lykkes. Det er klart, at når Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, som jo er nogle af de største museer i Danmark, selv gør det, så er det et kæmpe arbejde, og selv de bør gå ind i nogle samarbejder. På den måde kan de løfte de tunge processer«. Vejledning i bureaukrati Andre statslige museer som Den Hirschsprungske Samling, Ordrupgaard og Statens Forsvarshistoriske Museum har end ikke søgt midler gennem EU-fonde i de seneste fem år. Statens Naturhistoriske Museum har ikke overblik over, hvor mange penge der er søgt i løbet af perioden, men i alt har man fået tilsagn om cirka 44 millioner kroner. Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at de statslige museer skal prioritere ansøgningerne til EU-fondene højere. Der er potentielt mange flere penge at hente i unionen, og museerne skal være bedre til at få del i dem, siger han: »Det kan ikke passe, at alle de penge ryger alle andre steder hen end der, hvor de også kunne ryge hen, nemlig til de danske museer. Og hvis det er bureaukratiet i EU, der gør, at det er besværligt, så lad os få gjort noget ved det. Lige meget hvad synes jeg, at tallene viser, at der er masser af plads til forbedring«. LÆS OGSÅV og DF: Staten spilder penge på kunstindkøb Michael Aastrup Jensen vil i løbet af efterårets forhandlinger om museumsloven kigge på, om man her kan skrive ind, at museernes evne til at søge EU-midler skal styrkes. »Hvis det kræver, at de bliver udlært i bureaukrati, eller at man laver en vejledning i bureaukrati, så er det fint nok. Det er bare vigtigt, at man udnytter de midler, der er til rådighed«, siger han. Både Peter Nørgaard og Birgit Rønne siger, at de allerede får hjælp fra Forskningsstyrelsens såkaldte Eurocenter, og at assistancen, de får herfra, er ganske god. »Men administrationen er stadig et rigtig stort arbejde«, siger Birgit Rønne.
