Per Arnoldi kan ikke spille et instrument. Han har et glimrende gehør, bedyrer han. Og i skolen kunne han stemme en violin, så hver en tone stod knivskarpt. Indtil han begyndte at spille. Det kan han nemlig ikke finde ud af. Og som han siger: »Derfor vil jeg aldrig nogensinde nærme mig et instrument«. Når hans kone er gået i seng, sidder han ganske vist nogle gange ved flygelet og klimprer. Men kun der. Og altid helt alene. For, siger han: »Som professionel mister man retten til at optræde som amatør«. Vi er nødt til at tilbageerobre ordet 'kunstner' Den 69-årige maler er også helst fri for at høre og se på os andre, når vi forvilder os uden for vores gebet. Og kalder os kunstnere.
Det kommer man til at mærke, når han 1. april bliver formand for Statens Kunstråd, som årligt uddeler 390 millioner kroner og dermed lader et tungt ord falde om, hvem af landets scenekunstnere, malere, forfattere og musikere der får lejlighed til at dyrke det, de kalder kunst.
