Landets teatre, koncertsale og kunstmuseer tiltrækker tilsyneladende danskere som aldrig før - men der er stadig en stor gruppe, der holder sig væk.
Den længe ventede kulturvaneundersøgelse, som offentliggøres i Kulturministeriet senere i dag, viser, at andelen af danskere, der ikke bruger den slags mere finkulturelle og klassiske tilbud er lavere end nogensinde, skriver Information.




























