Det er sådan, det er at dø, i hvert fald på film: Man mødes af et næsten blændende, immaterielt hvidt lys og træder lykkeligt nysgerrig videre ind i himlen.
At der i virkeligheden er tale om en tunnel, bygget af træplader og derefter fyldt til randen med tåge og lys, tænker man ærlig talt ikke så meget over efter det første skridt ind i Olafur Eliassons nyeste værk, ’Din blinde passager’, der siden i lørdags har kunnet opleves på Arken. Og opleves, det skal det, for her kan det ikke nytte at stå på behørig afstand og kigge andægtigt på værket. Man må begive sig ind i det, indånde det, famle sig frem gennem skiftende lys og mørke, hele tiden desorienteret af tågen, der skjuler både gulv, vægge, loft – og andre mennesker i tunnelen.






























