Hvad tænker du, når jeg siger ’street art’? »Jeg tænker blandt andet på 70’erne, hvor det lige var kommet frem i USA som de undertryktes stemme, og jeg brugte det i mit show. Holdningen var entydigt, at det var vandalisme, men jeg frydede mig over det, kan jeg huske. Men så blev street art efterhånden en udtryksform for unge over hele verden, der følte sig lidt i klemme. De identificerede sig så med de undertrykte i ghettoen.«

»Det var en god måde at få deres adrenalin ud på – på en tidspunkt, hvor de havde brug for at lave noget ulovligt. Det bliver en besættelse, som en ’dope’. Men graffiti var – og er det måske stadigvæk i dag – en god måde at holde dem væk fra værre kriminalitet. Det er en fredelig form for bandekrig, for de er jo forskellige grupper, der bekæmper hinandens graffiti og konkurrerer om at lave det flotteste«. Hvor går grænsen mellem ’street art’ og vandalisme? »Nu er graffiti og street art ikke det samme. Street art er mere fantasifulde og lovlige ting, hvor man får gavle at udsmykke. Det er mere kunst. Street art involverer også en helt anden slags billeder«. Ja, og det er ’kunst i det offentlige rum’ og ’kunsten ud til folket’. Det fører nok for vidt her … Men graffiti er nu blevet delt op i vandalisme og street art. Hvem skal bestemme, hvad der er hvad? »Det er sjovt, at graffitikunstnere selv er så fordømmende over for, dem der laver tags, altså bare med deres navn. Det er typisk 11-12-årige drenge, der har fået fat i en spraydåse. Og de, der ser graffiti som kunst, ser virkelig ned på dem, der laver tags, og synes, de ødelægger det for de andre«. Og vi andre kan dårligt nok se forskel … »Åh, det kan man godt, når man ser noget flot. Især når de har haft tid til at lave det ordentligt. Og det er problemet på S-togene: det bliver meget sjældent flot, fordi de skal skynde sig. Jeg er også dybt imod, at de maler på S-togene. Der skulle stilles nogle vogne til rådighed, som de får lov at dekorere flot. Ligesom vognene jo også ofte er dækket af reklamer.«