Det endte godt, og nu hænger John Kørner i kronprinseparrets nye hjem i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Det vil sige, han hænger der ikke selv fra nogen nyistandsat tagbjælke, men hans lærred, det billede, der havde så problematisk en tur på de bonede gulve, er monteret rundt om en dørkarm. Det vakte nogen opsigt, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i februar afviste det billede, kunstneren mødte op med som svar på parrets opfordring til ham og ni andre danske samtidskunstnere. Slugte ydmygelsen Billedet, der forestillede en fiskerbåd med en mørklødet kvinde i stævnen og en ret hvid fisker i voldsomt uvejr, var ikke det kongelige pars kop te, og John Kørner valgte at sluge ydmygelsen og arbejde videre på et nyt projekt.






























