Det kan godt være, vi også fremover kan slentre rundt mellem den gyldne ravbjørn, Solvognen, det fint ornamenterede lerkar fra Skarpsalling og alle de andre oldtidssager på Nationalmuseet. Men det er ikke sikkert, der stadig vil være åbent seks dage om ugen. Der kan blive endnu længere mellem særudstillingerne. Og det kan nemt komme til at gå ned ad bakke, når det gælder om at skaffe ny viden om fortiden.

LÆS OGSÅ Kriseramt Kunstakademi fyrer hver syvende

For Nationalmuseet skal – ligesom en række andre statslige kulturinstitutioner – spare en ordentlig bunke penge. 17,8 millioner kroner for nu at være mere præcis. Det svarer til, at cirka hver tiende medarbejder må skæres bort.

»Det er lidt voldsomt«, siger Niels Bonde. Han er seniorforsker og tillidsmand for museets akademikere og har været på Nationalmuseet siden slutningen af 1970’erne.

»Hvis du fjerner bunden, så skvatter hele kagen sammen«
Niels Bonde arbejder i Forsknings- og Formidlingsafdelingen, som alene skal spare 5,6 millioner kroner.

»Det betyder, at afdelingen bliver forkrøblet, og at vi må købe endnu flere udstillinger ude i byen. Og det var jo ikke meningen med Nationalmuseet. Man skal huske, at forskning er bunden af lagkagen, det er ikke bare pynten. Og hvis du fjerner bunden, så skvatter hele kagen sammen«, siger Niels Bonde.

Han har oplevet, hvordan staten især inden for det seneste årti er blevet mere og mere fedtet med tilskuddene. Alene ved den seneste sparerunde i 2006 blev der nedlagt 60 stillinger på museet. Nedskæringerne har blandt andet betydet, at der i perioder ikke har været nogen udstilling i den rummelige udstillingshal, Egmont-salen, der blev indviet i 1992. »Jeg synes, det er skammeligt, at den hal har fået lov at stå ubrugt«, siger Niels Bonde. »Jeg tror, den har stået tom omkring halvdelen af tiden«. Tavs som østers Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, klapper i som en østers, når han bliver spurgt, hvordan besparelserne konkret skal findes. Den proces er først lige gået i gang, siger han. Per Kristian Madsen har heller ikke én eneste syrlig bemærkning til selve ideen om at skære ned på Nationalmuseet. »Vi må tilpasse vores forbrug til det, vi får ind på finanslovbevillingen«, nøjes direktøren med at sige. »Jeg synes, det er en opgave, vi skal tage meget alvorligt ... Men det er da logisk, at det får konsekvenser for museets virksomhed«. Tillidsmand Niels Bonde er ikke et øjeblik i tvivl om, at hovedparten af de knap 18 millioner skal findes på lønningerne. Sidste år var 141 af budgettets 226 millioner kroner afsat til at betale de omkring 500 medarbejderes løn.