Klodens vigtigste kunstmesse: »Jeg siger dig, det er rock & roll!«

Lyt til artiklen

En flok mennesker stimler sammen foran et stort tredelt maleri af Francis Bacon. Det er et meget lilla billede.

Da jeg maser mig gennem den ærefrygtigt mumlende forsamling for at komme helt tæt på værket, støder jeg ind i en ældre kvinde med et så overnaturligt ansigt, at jeg et øjeblik forveksler hende med et stykke popkunst. Måske en tidlig Duane Hanson? »I’m so sorry«, siger jeg. Eller rettere: Jeg hvisker det, for her er det ligesom i en kirke eller på en hospitalsgang, man taler dæmpet. Den levende Hanson er temmelig stram i betrækket og ignorerer mig totalt. Ved siden af hende hvisker en mand med sølvhår: »Halvtreds millioner dollar ...« og peger på den lilla Bacon. Efter en hurtig valutaomregning når jeg frem til, at jeg må have hørt forkert. Det er et fedt maleri, men de kan vel for pokker ikke finde nogen, der er villig til at betale en kvart milliard kroner for det, tænker jeg og griner lidt for mig selv. Her er mange billeder af Francis Bacon, i diverse størrelser, og ved siden af dem hænger tre pænt store billeder af Pablo Picasso. Jeg henvender mig resolut – som jeg forestiller mig, en kunstsamler ville have gjort det – til en høj mand, der med sit silkeslips og sin sorte habit ligner en sælger. »Undskyld mig, men hvad koster disse malerier«, spørger jeg. »De er desværre reserveret til anden side«, svarer manden, idet han står og vipper lidt på hælene. »Det var dog ærgerligt«, siger jeg. »Men hvad står de i?«. »Omkring ti millioner dollar«. »Tilsammen«, spørger jeg. Og det skulle jeg ikke have spurgt om, kan jeg godt se på Silkeslipset. »Per styk«, siger han, mens hans øjne først studerer loftet og derefter glider ud i lokalet, spejdende efter mere sofistikerede individer. Jeg trækker mig tilbage, ud på gangen, hvor jeg straks opsluges af en duvende strøm af mennesker, som med årvågne blikke flyder ned mellem standene, der er afskærmet fra hinanden af hvide skillevægge og tilsammen udgør en enorm labyrint i messehallen, et uoverskueligt landskab af det bedste (og dyreste), denne verdens mest fremtrædende kunstgallerier kan byde på. Landskabet hedder Art Basel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her