Kunst på lager. Den danske kunsthandler Peter Hvidberg ved Banksys vægmaleri, som er blevet sendt med containerskib fra Jaffa til Sydsverige. Foto: Joachim Adrian

Kunst på lager. Den danske kunsthandler Peter Hvidberg ved Banksys vægmaleri, som er blevet sendt med containerskib fra Jaffa til Sydsverige. Foto: Joachim Adrian

Kunst

Dansk gallerist vil tjene millioner på Banksy-værk fjernet fra gaden

Kunsthandlerne forventer at tjene et millionbeløb på et stykke mur med Banksy-kunst. Salget møder hård kritik.

Kunst

Formiddagskulden trænger ind i den sydsvenske lagerhal. Bag en parkeret bil, i et hjørne, ligger et syv kvadratmeter stort stykke mur i et beskyttende stålskelet. På muren er et maleri af den verdensberømte britiske kunstner Banksy, som rigmænd betaler millioner af dollar for at eje. Går man tættere på og træder op på skelettet, kan man se motivet:

Det forestiller et æsel, der får undersøgt sine identifikationspapirer af en israelsk soldat. Gadekunstværket er skåret ud af en husmur i Betlehem på Vestbredden, som kunstneren besøgte i 2007 for at vise solidaritet med palæstinenserne.

»En amerikaner, der er ved at restaurere et slot i Frankrig, har allerede vist interesse. Han vil have det som del af en mur med en glasplade for«, fortæller den danske kunsthandler Peter Hvidberg.

Han har, sammen med to svenske gallerister, købt Banksys politiske værk via online auktionshuset eBay for cirka en halv million kroner. Her var det sat til salg af en palæstinenser, Maikel Canawati, der ejer en souvenirbutik i Betlehem. Han bekræfter historien over for Politiken og fortæller, at vægmaleriet sad på en mur over for hans butik, og at han betalte ejeren af muren 20.000 dollars for murstykket.

Ligesom at have penge på væggen Den dansk-svenske kunsthandlertrio forventer en pris på omkring seks millioner kroner for vægmaleriet. Det er prisen, som et mindre vægmaleri af Banksy blev solgt for sidste år.

»Andy Warhol sagde, at han egentlig hellere ville hænge pengesedler på væggen, og sådan er det blevet med nogle kunstnere, også med Banksy. Det er ligesom at have penge på væggen«, forklarer Peter Hvidberg.

Kunstneren bag pseudonymet ved kun få, hvem er. Han holder fortsat sin identitet skjult og udtaler sig sjældent. Men når han udtaler sig, er det ofte for at tage afstand til folk, der køber og sælger gadekunst, der var skabt i det offentlige rum.

»For at bevare street art, hvor det hører til, opfordrer jeg folk til ikke at købe noget af nogen, undtagen hvis det oprindeligt var skabt med salg for øje«, har Banksy tidligere udtalt via en talsmand.

HuskMitNavn: Tarveligt
Men det gør ikke stort indtryk på Peter Hvidberg. Da han købte værket, stod det i en garage i Betlehem, og han mener, at han er med til at bevare det for eftertiden.

»Det, jeg i virkeligheden gør, er at sørge, for at værket bliver tilgængeligt igen. Hvis Banksy viser sig at ende på kunstens top tre om 100 år, har jeg i min optik reddet værket«.

Den danske kunstner HuskMitNavn, der i 2012 var på Vestbredden for at starte et graffiti-miljø med de lokale unge, er lodret uenig: »Det er det tarveligste, man kan gøre. Man har pillet et protestmaleri om situationen på Vestbredden ned og forsøger nu at tjene en masse penge på det. Det er at fratage folk offentlig kunst«.

I Betlehem har Banksys vægmalerier været en vigtig turistattraktion, vurderer HuskMitNavn.

»Det er tyveri af de lokales levebrød. Tænk hvis der kom nogen her og bøffede Den Lille Havfrue«, siger kunstneren, der for tre år siden fik stoppet et salg af egne gadekunstværker hos online auktionshuset Lauritz.com.

Men når I som kunstnere vælger at male i det offentlige rum, er det vel præmissen, at I må slippe kontrollen?

»Ja. Som kunstner slipper du alt, hvad du producerer. Alle børn flytter hjemmefra. Men man håber stadig, at det går dem godt. Problemet med Banksy er, at det ikke handler om kunsten mere. Det handler om at vise, at man har en Banksy«.

Forsker: Værket mister værdi

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der sker ligefrem et tab af betydning, når man fjerner et gadekunstværk fra gaden, hvortil det var skabt, og sagen er »klart problematisk«. Det mener, Peter Bengtsen, der er ph.d.-stipendiat på Lunds Universitet ved afdelingen for Kunsthistorie og Visuelle Studier og næste måned udgiver en bog om emnet.

LÆS OGSÅ

»Man kan argumentere for, at værkets kunstneriske værdi forsvinder, når det tages ud af sin kontekst«, siger han.

Forskeren anser det også for et problem, at kunsten overgår fra allemandseje til at tilhøre enkeltpersoner. Men det er, vurderer han, et gyldigt argument, at kunsten ved at blive fjernet fra gaden kan have gavn for eftertiden. Argumentet er dog først legitimt, hvis de fjernede værker igen bliver tilgængelige for offentligheden og ikke ender på et sydfransk slot.

Kunsthandler Peter Hvidberg er helt på det rene med, at salget af murstykket er kontroversielt: »Nogle synes, at vi er forbrydere, og andre, at vi er helte«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce