Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Provokatør. 31-årige Firoozeh Bazrafkan blev født i Iran, voksede op i Danmark og blev uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2008. Hun er kendt for sin islamkritiske kunst.
Foto: Charlotte de la Fuente

Provokatør. 31-årige Firoozeh Bazrafkan blev født i Iran, voksede op i Danmark og blev uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2008. Hun er kendt for sin islamkritiske kunst.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk-Iransk kunstner: I dag tør jeg ikke længere løbe en tur

Dødstrusler er dagligdag for danske kunstnere, men er ytringsfriheden under pres?

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Firoozeh Bazrafkan havde egentlig allerede spist.

Så da hendes ven foreslog at købe en pizza et sted i Aarhus, gik hun med for selskabets skyld.

Inden pizzaen var bagt færdig, henvendte manden bag disken sig til Firoozeh Bazrafkan, der er født i Iran, opvokset i Danmark og uddannet kunstner ved Det Jyske Kunstakademi.

»Er det ikke dig, der er hende der kunstneren?«, spurgte pizzeria-ejeren.

Firoozeh Bazrafkan nikkede bekræftende og sagde ja. Dét fik manden til at skifte tone. Han ville ikke længere sælge dem pizzaen, og han ville have Firoozeh Bazrafkan til at forlade butikken.

»Fucking luder. Jeg har mange venner, som vil banke dig«, råbte han ifølge Firoozeh Bazrafkan til hende i den ophidsede ordveksling.

Firoozeh Bazrafkan råbte tilbage mod manden:

»Hvis du vil slå på en fucking pige, så gør det«.

Hun gik mod døren for at komme ud af butikken, men manden løb i forvejen og stillede sig ifølge Firoozeh Bazrafkan i døren og spærrede.

»Hvor er dine PET-vagter, din kælling?«, råbte han ifølge Firoozeh Bazrafkan, inden hendes ven fik skubbet manden til side, så de kunne komme ud af pizzeriaet.

Episoden gav efterfølgende anledning til en diskussion mellem Firoozeh Bazrafkan og pizzeriaejeren på Facebook. Pizzeriaejeren mente, at det var kunstneren, der provokerede, da han nægtede at servere mad for dem, og fik ham til at råbe ad hende og true med, at hvis hun ikke forlod restauranten, var »det hendes egen skyld ...«.

Flest trusler på nettet

31-årige Firoozeh Bazrafkan er en af de fem kunstnere, der ifølge et fortroligt notat sendt til Folketingets Retsudvalg er truet på livet på grund af deres ytringer. Digteren Yahya Hassan er også på listen, mens de resterende tre kunstnere i dokumentet, som Politiken har fået indsigt i, er udstreget af Justitsministeriet.

Episoden på pizzeriaet er en af mange, som Firoozeh Bazrafkan har oplevet siden 2006, hvor hun første gang oplevede at modtage trusler på grund af sin kunst, der oftest er meget kritisk over for religion og i særdeleshed over for islam. I sine værker har hun blandt andet sjippet på et billede af Ayatollah Khomeini og pisket Koranen, ligesom hun er erklæret eksmuslim og er blevet dømt i landsretten for at overtræde racismeparagraffen.

»Der går ikke en dag uden trusler«, siger hun.

De fleste trusler kommer på nettet, men Firoozeh Bazrafkan oplever også jævnligt direkte konfrontationer som den i pizzeriaet. Hun husker især dengang, hun var på café med sin mor for at spise brunch og blev omringet og truet af tre mænd, der havde fulgt efter dem.

»Du skal være glad for, at vi ikke gjorde dig noget«, sagde mændene, da de gik, efter moderen sagde, hun ville ringe til politiet. Endnu en episode, der er svær at glemme, var dengang, da »en tilhænger af det iranske regime« stod i hendes have og kiggede på hende ind gennem køkkenvinduet. Truslerne politianmelder hun.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg bliver bange, når der står en regimetilhænger ude i min have. I dag har jeg ikke længere lyst til at løbe en tur alene«.

Firoozeh Bazrafkan lever nu med beskyttelse, fortæller hun, uden dog at kunne sige mere om, hvem der beskytter hende.

Mens hendes privatliv er blevet begrænset af truslerne, er det samme ikke tilfældet med hendes kunstneriske virke, siger hun.

»Truslerne har ikke påvirket min kunst eller fået mig til at udøve selvcensur. Den reaktion, jeg får gennem mine kunstværker og kommentarer, er lige så vigtig som kunstværkerne i sig selv«.

Censur har hun dog oplevet fra andre, der vil udstille hendes værker.

»Gallerister bliver truet, fordi de har mig i hus, og så vælger nogle af dem at fjerne et særligt kunstværk eller at holde en lukket fernisering med få udvalgte inviterede. Jeg forstår godt, det er ubehageligt at blive truet, men det er træls, hvis vi alle sammen går rundt og udøver selvcensur. Så får vi aldrig gang i en debat«, siger hun.

Zombieforfattere

Menneskerettighedsjurist og direktør i den kommende retspolitiske tænketank Justitia Jacob Mchangama har en formodning om, at trusler om vold og død især kan medføre selvcensur, når det drejer sig om værker, der behandler islam kritisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg lavede en film om ytringsfrihed, hvor Muhammed-tegningerne indgår. Her truede Dansk Journalistforbund på vegne af nogle bladtegnere mig med retssag, hvis jeg viste tegningerne. De skrev, at det handlede om ophavsret, men jeg er ikke i tvivl om, at det var, fordi nogle af tegnerne ikke havde lyst til, at deres karikaturer skulle vises igen«, siger han.

Han ser en lige linje fra fatwaen mod Salman Rushdie over mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh og karikaturkrisen frem til truslerne mod Yahya Hassan og Firoozeh Bazrafkan. Han tror, at internettet har forværret trusselsbilledet.

»Er et kunstværk ude i dag, er det ude. Pludselig ligger det måske i en forvansket udgave på en islamistisk hjemmeside eller på et medie, der har misforstået det. Det er ude af ens egne hænder, hvordan det bliver modtaget«, siger han.

Også Jens Martin Eriksen, der er skønlitterær forfatter, mener, at truslerne er mere hyppige i dag end for bare 10 år siden. Han har sammen med professor Frederik Stjernfelt skrevet bogen ’De anstændige’, hvor de angriber debattører, som de mener har været med til at indsnævre ytringsfriheden i en misforstået tolerances navn.

»At truslerne ikke har været mere udprægede før nu, er, fordi kunstnerne har været for artige og zombificerede. Man har afholdt sig fra at kritisere islam«, siger han.

Han hilser absolut ikke truslerne velkommen, men han mener, det er en god udvikling, at vi i Danmark nu ser unge forfattere som Yahya Hassan, der behandler noget, der gør ondt i kulturen og sproget.

»Grunden til, at vi hører om det nu, er, at der kommer flere og flere kunstnere med muslimsk baggrund. Derfor er det ikke så mærkeligt, at det nu er kunstnere, der kommer i skudlinjen i overført og konkret betydning«, siger han.

»Aldrig hørt om selvcensur«

Rektor på Forfatterskolen, forfatter Pablo Llambías, ved ikke, hvorvidt truslerne fører til selvcensur i forfatterkredse. Det eneste, han kan konstatere, er, at han aldrig har mødt en forfatter, der praktiserede selvcensur.

»Jeg er blevet spurgt af medierne om det spørgsmål flere gange siden Jyllands-Postens tegninger og igen i efteråret. Jeg har ikke hørt om nogen forfattere, der tænker over, om man kan skrive det ene eller det andet. Jeg har aldrig hørt om selvcensur fra nogen«, konstaterer han.

En af de forfattere, der gerne vil indrømme, at han udøvede selvcensur, da han skrev sin bog, er forfatter og skuespiller Hassan Preisler, der sidste år udkom med debutbogen ’Brun mands byrde’. Men det skete ikke på grund af frygten for dødstrusler.

»Efter udgivelsen oplevede jeg blandt andet, at en del af den politiske højrefløj tog den til sig. Det var jeg vildt bange for, og jeg mener, at jeg censurerede mig selv, mens jeg skrev den, fordi jeg var bange for at blive vendt ryggen af parnasset og stemplet som en banal højrefløjslakaj«, siger han.

I den kommende teaterstykkeversion af ’Brun mands byrde’ er der eksempelvis en scene, som beskriver, hvordan Hassan Preisler møder Pia Kjærsgaard i foyeren i DR Byen. »Hun trak sig fri af sit sikkerhedsfølge og gik mig i møde og bredte armene ud og holdt mig ind til sig. Og jeg nød det«, står der i manusset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den begivenhed turde jeg ikke beholde i bogen. Jeg gad ikke at blive stemplet som præmieperker«, siger Hassan Preisler.

Selvcensuren kan have andre bevæggrunde end dødstrusler. Uanset ophavet er selvcensur svær at opdage i Danmark, mener Preisler.

»Jeg har boet i lande, hvor jeg arbejdede under en censur, der var så tydelig, at jeg vidste præcis, hvordan den så ud. I Beirut var det en mand i sort frakke og mørke briller, der så vores stykke og fjernede alle de ting, han mente var for religionskritiske eller for politiske«, siger han.

»Det var så konkret, hvad vi var oppe imod, men det er langt sværere at finde ud af i Danmark«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden