Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tryg. Poul Erik Tøjner, direktøren for Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, føler sig ikke ramt af kritikken fra en stribe kunstnotabiliteter. Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel (arkiv)

Tryg. Poul Erik Tøjner, direktøren for Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, føler sig ikke ramt af kritikken fra en stribe kunstnotabiliteter. Foto: Janus Engel

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kor af kritikere: Louisiana svigter samtidskunsten

Kunstmuseet satser for meget på det sikre, lyder det fra adskillige centrale figurer på kunstscenen. Nej, siger direktøren.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I morgen åbner udstillingen ’Riverbed’ på kunstmuseet Louisiana.

Her har kunstneren Olafur Eliasson lavet et langstrakt skrånende stenlandskab. En bæk risler stille mellem stenene. Det er natur installeret i kulturens højborg.

Det er noget helt andet end de sædvanlige lærreder på væggene og skulpturer på gulvet. Hvilket museets direktør, Poul Erik Tøjner, også gør opmærksom på i forordet til udstillingskataloget, hvor han spørger:

Er Louisiana »et firma i den pæne ende af den generelle oplevelsesøkonomi, eller er det en kritisk institution?«.

Tøjner mener det sidste.

Men faktisk ligger svaret tættere på det første, mener en lang række prominente navne i kunstverdenen, som Politiken har talt med. Flere kritikere siger, at de ikke siden 1990’erne har set en udstilling på Louisiana, der satte en ny dagsorden.

»Det ville være befriende med nogle flere eksperimenter på Louisiana (...) De følger en helt klar tradition, som er den æstetiske, klassiske, lidt konservative, hvor maleri og skulptur er omdrejningspunktet og ikke så meget de nye medier, ikke så meget eksperimenterende«, siger Jacob Fabricius, der er direktør på Kunsthal Charlottenborg i København.

Svigter sit ansvar

Sanne Kofod Olsen, nytiltrådt rektor på Kunstakademiet i København, mener, at Louisiana glemmer den danske kunst.

En kunst, museet siden 1960’erne bevidst har valgt fra, medmindre det gjaldt internationalt kendte kunstnere. Men hvorfor have et museum, der ligner fem museer andre steder i verden, spørger hun.

»Er det ikke uinteressant bare at lave endnu et sted for supermarkedskunst, der ligner alle de andre steder? Har man ikke en forpligtelse i forhold til sin egen kulturarv?«, siger Sanne Kofod Olsen.

Kritikerne mener, at Louisiana som landets mest kendte, besøgte og internationalt berømmede kunstmuseum svigter sit ansvar for samtidskunsten.

»Der er en enorm tryghed forbundet med Louisiana, som jeg tror rigtig mange mennesker har brug for. Men det er også en tryghed, der er tilbageskuende og ikke fremadskuende«, siger Mads Damsbo, direktør for Kunsthallen Brandts i Odense.

Ikke for »38 museumsdirektører«

De fleste af kritikerne roser Louisianas evne til at lave store og flotte udstillinger med verdensberømte moderne klassikere som Paul Cézanne, Lucian Freud, Andy Warhol, Ai Weiwei, Anselm Kiefer, David Hockney og Henri Matisse.

For at nævne nogle få af de kunstnere, der har haft større udstillinger siden år 2000.

»Men jeg tager ikke på Louisiana for at orientere mig i ny kunst. Jeg tager på Louisiana for at opleve den store tradition. Olafur Eliasson er et godt eksempel på, hvordan den store tradition kan udvikles. Men for mig at se er det heller ikke en kritisk eller eksperimenterende udstilling«, siger Mads Damsbo.

Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, siger, at han ikke driver »en institution af Louisianas størrelse for at facilitere 38 danske museumsdirektørers orientering udi kunsten«.

De skal ifølge direktøren under alle omstændigheder være væsentlig bedre orienteret end alle mulige andre. Men faktisk er Louisiana blandt de museer i Skandinavien, der køber mest samtidskunst, påpeger han.

Men en ting er at købe ind, en anden er at vise den nye kunst, mener Gunnar B. Kvaran, direktør på Astrup Fearnley Museet i Oslo.

»Det er meget vigtigt for et museum for samtidskunst at arbejde parallelt med den kunst, der er på vej op. Ikke bare for at få værkerne til en rimelig pris, men også fordi vi ønsker at være et originalt museum. Vi vil være i stand til at præsentere ting, som andre institutioner ikke har opdaget endnu«, siger Gunnar B. Kvaran.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden