Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Janus Engel
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museer føler sig presset til blockbustere

Ikke kun Louisiana føler pres for at vise kunst, som tiltrækker det store publikum.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver mere og mere vanskeligt for kunstmuseerne at vise de mere udfordrende og eksperimenterende udstillinger af samtidskunst, lyder det fra flere museumsdirektører.

»Museerne bliver mere og mere presset til at lave de der blockbustere. Der skal indtægter ind i huset«, siger Sanne Kofod Olsen, afgående direktør på Museet for Samtidskunst i Roskilde og tiltrædende rektor på det Kongelige Danske Kunstakademi.

Hun er en af en større skare prominente folk fra den danske kunstscene, som i gårsdagens Politiken kritiserede Kunstmuseet Louisiana for at vise lovlig meget kunst af den sikre og etablerede slags. Hun savner især noget mere ung dansk samtidskunst på det populære museum i Humlebæk.

Men Sanne Kofod erkender også, at det er op ad bakke, hvis man gerne vil vise den mere udfordrende og eksperimenterende kunst.

»Der er et større politisk pres på museerne. Men der er også et pres indefra, i forhold til at det hele skal være stort og flot. Så går man mere og mere bort fra at tage chancer og lave det mere vilde. På en eller anden måde bliver det bare mere og mere etableret«.

Det politiske pres for at vise bredt appellerende udstillinger er ikke direkte skrevet ind i museumsloven, det mærkes mere indirekte og subtilt – for eksempel når museumsfolkene mødes med folk fra Kulturstyrelsen eller indkaldes til møde på rådhuset for at forklare, hvorfor besøgstallene ikke er lige så høje som sidste år.

»Der er aldrig nogen, der har kigget mig direkte i øjnene og sagt, at jeg skal lave nogle mere populære udstillinger«, siger Jens Erik Sørensen, som indtil for et halvt år siden var direktør for ARoS i Aarhus.

»Men da jeg havde underskud, fremgik det jo helt klart, at jeg skulle se at få lavet nogle udstillinger, folk ville se ...«.

ARoS havde tre mørke år fra 2007 til 2009, hvor Jens Erik Sørensen viste avancerede udstillinger af samtidskunst. Det var blandt andet en stor udstilling med amerikaneren Paul McCarthy, som fik besøgstallene til at tørre ud.

Det var ved den lejlighed, McCarthy fokuserede på »mennesket og dets kropsvæsker« og viste en del ketchup og nøgne, ulækre mænd.

»Jeg var til møder i Kulturministeriet og til mange møder på rådhuset og selvfølgelig i min bestyrelse. Det var ikke, fordi de truede mig, men jeg stod øverst på fyringslisten, og de så gerne, at jeg gjorde mig mere sponsorattraktiv«, siger Jens Erik Sørensen, som i dag er direktør i Kunsthallen Faurschou Foundation.

»Og så var det, jeg tænkte: Man kan jo altid vise Emil Nolde ...«.

De rigtige varer på hylden

Det gjorde Jens Erik Sørensen nu ikke. Han viste Asger Jorn og Edvard Munch, og så fik han Olafur Eliasson til at bygge en regnbue på taget af ARoS. Det hjalp.

»Olafur trækker alene et par hundrede tusinde besøgende om året ... De museumsfolk, der har problemer, må skaffe sig en seværdighed. En Olafur eller en Mona Lisa ...«.

Den tidligere direktør konkluderer:

»Museumsmanden er en uddøende race. I dag skal du være businessman. Der skal penge i kassen og de rigtige varer på hylderne. Men du er også nødt til at have et parallelt spor. Du kan ikke nøjes med at vise Nolde, for ingen gider stå og glane på det sikre hele tiden – medmindre man er imbecil«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogenlunde samme melding kommer fra Holger Reenberg, direktøren på det stadig ret nye kunstmuseum Heart i Herning. Han er lige nu ved at justere sin udstillingspolitik i en mere populær retning i et forsøg på at få besøgstallet i vejret.

Samtidig holder han fast i at vise »vanskeligere« ting i sit ’Future’-program, selv om »der ikke kommer et øje til de udstillinger«.

»Det politiske pres har altid været der«, siger Holger Reenberg. »Politikerne beskæftiger sig jo med timelige ting og deres eget genvalg, og de ønsker jo, at der skal være fart på besøgstallet. Desuden er der et pres fra den kulturpolitiske debat, som forplanter sig ned gennem systemet ...«.

Heart-direktøren sammenfatter det sådan her:

»Jeg vil vædde med, at der ikke findes en eneste museumsdirektør i Danmark uden et politisk bagland, som ønsker, at der skal så mange mennesker som muligt ind gennem døren. Det er helt sikkert«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden