Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Modsætning. Museerne mener ikke, at der er et modsætningsforhold mellem fordybelse og høje besøgstal, som Flemming Friborg (på billedet) antyder.
Foto: Lasse Kofod (arkiv)

Modsætning. Museerne mener ikke, at der er et modsætningsforhold mellem fordybelse og høje besøgstal, som Flemming Friborg (på billedet) antyder.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museer afviser lav selvtillid efter iPad og farvekridt-kritik

Museer forsvarer sig over for Glyptotekets direktør Flemming Friborgs kritik.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske museer halser efter højere besøgstal og går på kompromis med deres egentlige rolle, når brugerinddragelse bliver det vigtigste for dem. I stedet for at lefle for publikum burde man vende tilbage til fordybelsen.

Sådan lyder kritikken fra Glyptotekets direktør, Flemming Friborg, der i gårsdagens Politiken kom med et opråb til de danske museer.

LÆS FLEMMING FRIBORGS KRONIK

Han nævner ingen navne, men tendensen til mere brugerinddragelse ses på flere af landets største museer, blandt andet ARoS i Aarhus og Statens Museum for Kunst i København, som Politiken har talt med om kritikken.

Museerne mener ikke, at der er et modsætningsforhold mellem fordybelse og høje besøgstal, som Flemming Friborg antyder.

Popularitet uden populisme

Man kan godt være populær uden at være populistisk, siger Erlend Høyersten, direktør for ARoS.

»Det er en klassisk fejlslutning at sige, at der er en modsætning mellem det at være populær og det at holde en faglig standard«, siger han.

»Flemming Friborg indtager en meget konservativ og ortodoks position«.

I hans øjne er det også et meget indadvendt syn på, hvordan et museum bør drives. Den faglige tyngde er rigtig nok vigtig for at bibeholde museerne som noget betydningsfuldt, men hvis man ikke imødekommer publikum, kan det få konsekvenser.

»Hvis vi er indadvendte, bliver vi i det lange løb irrelevante. Vi skal være forsigtige med at reducere museet til et arkiv for det allerede interessante«, siger han. Han ser dog ikke Glyptoteket reduceret til et arkiv inden for den tidshorisont.

En »intelligent fredagsbar«

For at museerne fortsat kan have en plads i samfundet om 50 år, er det nødvendigt at ændre sig i takt med tiden. Publikum ændrer sig også og kommer eksempelvis på museerne med en langt større viden, fordi de over internettet kan finde information om det meste.

Men kritikken fra Flemming Friborg går længere end til »målgruppehysteri«. Han mener også, at de danske museer lider af en »fundamental mangel på selvtillid«. Heller ikke det synspunkt møder applaus i kunstverdenen:

»Det er jeg helt uenig med ham i«, siger Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, SMK.

Flemming Friborg indtager en meget konservativ og ortodoks position

»Vi mener, at værkerne og udstillingerne har så meget værdi, at vi har lyst til at undersøge mulighederne for at møde værkerne på andre måder«.

Det gør Statens Museum for Kunst blandt andet med sine SMK Fridays, hvor dj’s, gadekøkken og unge kunstpiloter bliver en del af museumsbesøget. En »intelligent fredagsbar«, som Mikkel Bogh siger.

»Jeg er enig med ham i, at museerne leverer rammerne for fordybelse, men jeg er ikke enig i, at fordybelse skal forstås som et langvarigt ophold på museet eventuelt koncentreret om ét værk. Det er ikke den eneste måde at gå på museum på«, siger han med en slet skjult henvisning til Glyptotekets nye koncept ’Slow’.

En museumsoplevelse, hvor det langsomme står som det centrale. Hvor omvisningerne kun handler om et enkelt maleri, og hvor publikum får serveret simremad som en del af oplevelsen af det at tage sig tid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Puljemidlerne

Det er ikke kun museerne, som Flemming Friborg er ude med riven efter. Han er også ude efter Kulturstyrelsens puljeordninger, hvor museer bl.a. kan søge penge til initiativer rettet mod børn og unge – for jagten på puljemidler bidrager også til, at museerne mister retningssansen, mener Friborg.

Ole Winther, kontorchef i Kulturstyrelsen med ansvar for museumsområdet, ser det dog ikke helt på samme måde: Kulturstyrelsen uddeler 25 millioner årligt fra den strategiske museumspulje, mens staten og landets kommuner årligt bruger over 1 milliard kroner på museumsdrift, minder han om.

»Derfor er det vigtigt at huske proportionerne. Spørgsmålet er, hvor meget opmærksomhed man skal give puljernes ganske få penge«, siger Ole Winther, der i øvrigt mener, at det er temmelig naturligt, at der følger krav med, hvis museer skal have fingrene i ekstra skattekroner.

»Jeg har svært ved at se, hvordan pengene ellers skal forvaltes på en effektiv og transparent måde. Vi giver ikke penge ud uden et klart formål, og derfor er der opstillet kriterier, så vi kan behandle alle ens. Og så er der jo bestemt ikke noget krav om, at museerne skal søge puljemidler«.

Jelved: Det er altså ikke pop

Den pointe er kontorchefens øverste chef, kulturminister Marianne Jelved (R), med på:

»At lægge puljer for had er negativt. Han behøver jo ikke søge dem«, siger hun.

Men når det kommer til andre af Friborgs overordnede pointer, er ministeren faktisk enig. Særligt i, at succes ikke skal måles i besøgstal.

Det er glimrende at føre statistik, mener hun, men:

»Det er et problem, hvis det bliver et succeskriterium. For succes kan ikke måles kvantitativt. Det, jeg læser, er, at han ikke vil ligge under for kvantitetsjag, og det kan jeg tilslutte mig«, siger Marianne Jelved.

Museerne er blevet fantastisk gode til at formidle

I sin tid som kulturminister har Jelved slået til lyd for, at børn og unge i højere grad skulle møde kunstens og kulturens verden – hvad Flemming Friborg omvendt mener går over gevind, når museer indretter særlige børneafdelinger i stedet for at stole på, at museets råstof, selve kunstoplevelsen, er nok i sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Museerne skal gøre sig umage med at formidle deres kunst og give rum til fordybelse. Hvad ellers?«, spørger Marianne Jelved, der af samme årsag ønsker sig flere bænke og stole på museerne. Men at børneinitiativerne skulle være dårlige eller udtryk for manglende selvtillid, køber hun ikke:

»I øvrigt synes jeg, at museerne er blevet fantastisk gode til at formidle. Til at udvikle en dialogbaseret pædagogik ved børns møde ved kunst, som jeg har oplevet på Statens Museum for Kunst. Og det er altså ikke pop, der sker der«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de to andre store museer, Louisiana i Humlebæk og Arken i Ishøj.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden