Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Legesyg. Denne tegning fra 1986 er vældig, sprænger lystent sin egen pyramideramme, spændt ud mellem legesyge vampyrflagermus, med et ordskvalder, som næppe skal forstås sådan 1:1.
Foto: Gavin Ashworth, Brooklyn Museum

Legesyg. Denne tegning fra 1986 er vældig, sprænger lystent sin egen pyramideramme, spændt ud mellem legesyge vampyrflagermus, med et ordskvalder, som næppe skal forstås sådan 1:1.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brooklyn Museum udstiller små usete værker af Basquiat

Udstillingen 'The Unknown Notebooks’ viser stort og småt af Michel Basquiat.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uh, man skal passe på med de graffitikunstnere, inden man kommer for godt i gang. Hvordan kan man f.eks. vide, om en graffitikunstner doodler – laver meningsløs krimskrams som vi andre – eller er på seriøst overarbejde?

Tag nu Michel Basquiat. Der ikke kun, fordi han døde som 27-årig, at han er kendt den dag i dag, knap 30 år efter. Hosstående illustration stammer fra en udstilling på Brooklyn Museum i New York, der indtil 23. august viser stort og småt af Basquiat, som ikke er set før: ’The Unknown Notebooks’. '

Vi har valgt den største og flotteste af dem. Og den mest flertydige. Nogle af de andre er små og enkle, basquiatske udgaver af mine tænkstikmænd. Flere af dem består af ren tekst. Et indrammer ordet ’ideal’ af en dobbeltcirkel. Et af dem er en hurtig energisk stregtegning af Al Jolson, varietéskuespilleren fra 20’erne, i udfordrende blackface, den kontroversielle skosværte, som hvide optrædende smurte ansigtet ind i for at agere ’sorte’.

Bundløs depression

Men denne betitlede tegning fra 1986 er vældig, sprænger lystent sin egen pyramideramme, spændt ud mellem legesyge vampyrflagermus, med et ordskvalder, som næppe skal forstås sådan 1:1. Ord som ’udødelighed’ går igen, men var ingen profeti for Basquiat selv. To år senere var han død af en overdosis heroin efter perioder af bundløs depression.

Depression er det sidste, tegningen her bærer præg af. Så velgørende blåt som i miljøet rundt om storken øverst farvelægger ingen suicidal person. Som et mantra gentager Basquiat benævnelsen »John the Revelator« – Joshannes Åbenbareren – nogle gange, indtil den brat afbrydes midt i et »John«. Læg deri, hvad du vil. »Tykke ben« skal man nok også lege lidt med, før vendingen naturligt lejrer sig som en fortolkningsnøgle for Basquiats kunstneriske univers.

Var jeg i New York, kunne jeg mageligt tilbringe en eftermiddag i Brooklyn med Basquiat, og jeg ville se spor af genialitet, anslag af kunstnerisk stormægtighed – og jeg ville fnise ad den uartige dreng, han som de største kunstnere også er.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden