Legesyg. Denne tegning fra 1986 er vældig, sprænger lystent sin egen pyramideramme, spændt ud mellem legesyge vampyrflagermus, med et ordskvalder, som næppe skal forstås sådan 1:1.
Foto: Gavin Ashworth, Brooklyn Museum

Legesyg. Denne tegning fra 1986 er vældig, sprænger lystent sin egen pyramideramme, spændt ud mellem legesyge vampyrflagermus, med et ordskvalder, som næppe skal forstås sådan 1:1.

Kunst

Brooklyn Museum udstiller små usete værker af Basquiat

Udstillingen 'The Unknown Notebooks’ viser stort og småt af Michel Basquiat.

Kunst

Uh, man skal passe på med de graffitikunstnere, inden man kommer for godt i gang. Hvordan kan man f.eks. vide, om en graffitikunstner doodler – laver meningsløs krimskrams som vi andre – eller er på seriøst overarbejde?

Tag nu Michel Basquiat. Der ikke kun, fordi han døde som 27-årig, at han er kendt den dag i dag, knap 30 år efter. Hosstående illustration stammer fra en udstilling på Brooklyn Museum i New York, der indtil 23. august viser stort og småt af Basquiat, som ikke er set før: ’The Unknown Notebooks’. '

Vi har valgt den største og flotteste af dem. Og den mest flertydige. Nogle af de andre er små og enkle, basquiatske udgaver af mine tænkstikmænd. Flere af dem består af ren tekst. Et indrammer ordet ’ideal’ af en dobbeltcirkel. Et af dem er en hurtig energisk stregtegning af Al Jolson, varietéskuespilleren fra 20’erne, i udfordrende blackface, den kontroversielle skosværte, som hvide optrædende smurte ansigtet ind i for at agere ’sorte’.

Bundløs depression

Men denne betitlede tegning fra 1986 er vældig, sprænger lystent sin egen pyramideramme, spændt ud mellem legesyge vampyrflagermus, med et ordskvalder, som næppe skal forstås sådan 1:1. Ord som ’udødelighed’ går igen, men var ingen profeti for Basquiat selv. To år senere var han død af en overdosis heroin efter perioder af bundløs depression.

Depression er det sidste, tegningen her bærer præg af. Så velgørende blåt som i miljøet rundt om storken øverst farvelægger ingen suicidal person. Som et mantra gentager Basquiat benævnelsen »John the Revelator« – Joshannes Åbenbareren – nogle gange, indtil den brat afbrydes midt i et »John«. Læg deri, hvad du vil. »Tykke ben« skal man nok også lege lidt med, før vendingen naturligt lejrer sig som en fortolkningsnøgle for Basquiats kunstneriske univers.

Var jeg i New York, kunne jeg mageligt tilbringe en eftermiddag i Brooklyn med Basquiat, og jeg ville se spor af genialitet, anslag af kunstnerisk stormægtighed – og jeg ville fnise ad den uartige dreng, han som de største kunstnere også er.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce