Det værk, der gjorde størst indtryk på mig, var en performance på Overgaden af Sophie Dupont, der stod med et reb fastgjort om livet.

I den anden ende af rebet via nogle trisser i loftet var et tungt lod, der holdt hende oppe. Hun havde designet et stativ på sin dragt med en masse kroge, og på de kroge kunne vi, publikum, hænge små sorte lodder, der langsomt dækkede dele af hendes hvide dragt, mens hun gradvis med denne modvægt blev trukket forover i en 90-graders rejse mod vandret, rank og stoisk som en statue.