Det var en fredag eftermiddag i januar 1965, at Statens Kunstfond for første gang uddelte treårige arbejdslegater til 15 yngre kunstnere – og sparkede en af danmarkshistoriens hidsigste kulturdebatter i gang.
Kunstnerne fik nemlig offentlige penge at arbejde for – blandt andre en ung Klaus Rifbjerg, som kørte i flødefarvet sportsvogn og ikke ligefrem lod til at lide nød. Døden nær Politikere, debattører og menige læserbrevsskribenter krævede, at den nye Statens Kunstfond blev nedlagt. Og langt op i 1970’erne fortsatte lagerforvalteren Peter Rindal sin kamp mod fonden og dens udvalg med faglige eksperter, der spredte skatteydernes penge inden for forskellige kunstarter. Kunstfonden skulle dø. Hvis det står til det udvalg, som den konservative kulturminister Per Stig Møller har bedt komme med et nyt forslag til kunststøtte i Danmark, sker det endelig. Kunstfonden vil dø.
