Englands mest deprimerende forlystelsespark, Banksys installationsværk Dismaland, der åbnede sidst i august, bliver i dag skilt ad, og brædder og inventar genopstår som skure i en flygtningelejr i den nordfranske havneby Calais.
Lejren er en af Vesteuropas største med anslået 5.000 flygtninge og migranter fra blandt andet Syrien, Libyen og Eritrea. Fælles for dem er, de alle forsøger at komme til England.




























