Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Lego er bange for Kina

Det handler mest om økonomi, når Lego undgår Ai Weiwei, mener eksperter. Men Lego spås gode chancer for at ride stormen af.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en tydelig økonomisk kalkule, når Lego nægter at sælge en stor ladning byggeklodser til den kinesiske kunstner Ai Weiwei: Selskabet ønsker ikke at rage uklar med styret i et land, der er udset til et af Legos vigtigste vækstmarkeder.

Det mener to konsulenter, der beskæftiger sig med henholdsvis legetøjsbranchen og krisekommunikation, efter at Lego i weekenden blev ramt af sin anden store krisesag på lidt over et år.

LÆS ARTIKEL

Begge gange har det været et emne, der umiddelbart intet har at gøre med Lego: For et år siden gjaldt det olieboringer i Arktis - nu gælder det menneskerettigheder i Kina og den kontroversielle kunstner Ai Weiwei.

Der er ikke tale om, at vi prøver at censurere nogen

»Hvorfor kan de ikke sælge til ham? Fordi han i forvejen er blacklistet i Kina. Det kan de selvfølgelig ikke sige højt, men det er da indlysende, når man tænker på det kæmpe marked, de vil bygge op i Kina«, siger Jørn Martin Steenhold, der er legetøjsforsker og tidligere ansat i Lego. I dag er han privat konsulent.

Ingen klodser til politiske formål

Samme holdning har Jesper Højberg Christensen, der er ekspert i krisestyring og adjungeret professor på CBS.

»De er bange for at provokere det kinesiske regime, det er klart. Det ville enhver anden også være. Der skal man bare sige: Hvad er vigtigst?«.

Dermed angriber de Legos officielle begrundelse for at afvise Ai Weiwei: At det skyldes en helt generel beslutning om ikke at levere klodser til formål, der er politiske.

LÆS ARTIKEL

Lego blev tidligere i år kontaktet af Ai Weiwei, der er i unåde i sit hjemland på grund af sit fokus på menneskerettigheder. Ai Weiwei ønskede at købe et meget stort parti legoklodser til brug for en udstilling på det australske kunstgalleri National Gallery of Victoria (NGV) i december.

Sidste år lavede Ai Weiwei en tilsvarende udstilling i USA, hvor han brugte legoklodser til at bygge ansigter på 176 menneskeretsaktivister.

Ifølge NGV har den kommende udstilling et tilsvarende tema. Den fokuserer på »australske aktivister og menneskeretsforkæmpere«.

Legoland på vej til Kina

Lego har udnævnt Kina til et af sine store vækstmarkeder. I november begynder produktionen på Legos første fabrik i Kina og den første i Asien.

For en uge siden meddelte selskabet Merlin Entertainments, som Lego ejer 30 procent af, at det vil bygge det første Legoland i Kina. Da aftalen blev underskrevet med en kinesisk medinvestor i Storbritannien, var det med tilstedeværelse af Kinas præsident, Xi Jinping.

LÆS ARTIKEL

Det vil være en skamstøtte for en forfejlet politik

Lego fastholder, at når man ikke vil sælge legoklodser til Kina, handler det kun om, at man ikke vil deltage aktivt i projekter, der handler om politik.

»Der er ikke tale om, at vi prøver at censurere nogen. Men når vi bliver gjort bevidst om, at der er en politisk dagsorden hos en kunde, så siger vi høfligt nej«, siger pressechef Roar Rude Trangbæk.

Men her går selskabet galt i byen, når det gælder krisekommunikation, mener Jesper Højberg Christensen. Lego har svært ved at definere klart over for offentligheden, hvad der er politisk, og hvad der ikke er, siger han. Dermed mister de initiativet i sagen.

Hvorfor kan de ikke sælge til ham? Fordi han i forvejen er blacklistet i Kina

»Nu får de i stedet det problem, at Weiwei nok skal få de klodser fra hele verden, han vil have, og det vil gøre hans kunstværk endnu mere interessant. Det vil man huske det kunstværk for til evig tid. Det vil være en skamstøtte for en forfejlet politik«.

Den arktiske krise

Fra juli til oktober 2014 løb Lego ind i sin hidtil værste krisesag, da selskabet blev gjort til syndebuk i en Greenpeace-kampagne.

Greenpeace ønskede at protestere mod olieselskabet Shells arktiske boringer og opdagede, at Shell og Lego havde lavet en gigantisk marketingaftale. Det gjorde, mente Greenpeace, Lego til et legitimt mål. En underskiftskampagne gav mere end en millioner underskrifter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lego nægtede i tre måneder at reagere på kritikken, men endte med at kapitulere og melde ud, at samarbejdet med Shell ikke ville blive fornyet.

LÆS ARTIKEL

Der er dog stor forskel på de to sager, mener en anden ekspert i krisestyring, Steffen Lüders, der er bestyrelsesformand i kommunikationsbureauet Mannov.

Tag det roligt, Lego

Han råder Lego til at have »is i maven« og ikke reagere forhastet.

»Jeg synes, deres reaktion er ganske fornuftig. De har allerede sagt, at de ikke vil deltage i politiske projekter. Hvordan skal man udvide det?«, siger han.

»Man skal også passe på som virksomhed med at gå for meget i selvsving over reaktioner på sociale medier. Denne sag kan være drevet over på en uge«.

Man skal også passe på som virksomhed med at gå for meget i selvsving over reaktioner på sociale medier

Han mener, at Lego i modsætning til Greenpeace-sagen dels har en erklæret politik, som man følger - og dels har man ikke et partnerskab med en udskældt virksomhed, som man havde med Shell.

Legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold tror heller ikke, denne sag vil gøre specielt ondt - selv om han tror, at Lego er mere optaget af økonomi og markedsandele end det, koncernen melder officielt ud.

LÆS ARTIKEL

»Hvem har skabt balladen? Det har kunstneren for at profilere sig selv, for mig at se. Han kunne vælge et andet materiale til sit kunstværk. Jeg kan ikke se, at Lego på nogen som helst måde kløjs i det eller bærer sig tåbeligt ad«.

Gammeldags krisestyring

Derimod mener Jesper Højberg Christensen fra CBS, at denne sag lægger sig i halen på Greenpeace-sagen. Begge sager handler om, at en stærk modpart går hårdt til angreb på Lego, mens Lego fremstår defensiv eller lukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Således har Lego ikke udsendt et eneste ord på sociale medier om sagen. Det seneste tweet handler om Lego Star Wars, og også på Facebook er der stille - mens Ai Weiwei og hans sympatisører bombarderer for eksempel Ai Weiweis Twitter-konto og hans Instagram-konto med sarkastiske kommentarer.

Derfor vil også denne sag ende med, at Lego må revidere sin politik, spår Jesper Højberg Christensen.

»De er fanget i deres egen for gammeldags position, med at de kan finde et særlig godt afskærmet legeområde i verden, hvor de kan få lov at være. Sådan er det ikke i dag. Der kan alt gøres politisk, uanset om det er legetøjsbiler i en benzinstation eller en kunstners brug af klodser. De bliver nødt til at revidere deres indstilling før eller siden.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Adam Hannestad, Kunst eller Virksomheder, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden