Det er en tydelig økonomisk kalkule, når Lego nægter at sælge en stor ladning byggeklodser til den kinesiske kunstner Ai Weiwei: Selskabet ønsker ikke at rage uklar med styret i et land, der er udset til et af Legos vigtigste vækstmarkeder.
Det mener to konsulenter, der beskæftiger sig med henholdsvis legetøjsbranchen og krisekommunikation, efter at Lego i weekenden blev ramt af sin anden store krisesag på lidt over et år.
LÆS ARTIKEL
Begge gange har det været et emne, der umiddelbart intet har at gøre med Lego: For et år siden gjaldt det olieboringer i Arktis - nu gælder det menneskerettigheder i Kina og den kontroversielle kunstner Ai Weiwei.
Der er ikke tale om, at vi prøver at censurere nogen
Roar Rude Trangbæk, pressechef, Lego
»Hvorfor kan de ikke sælge til ham? Fordi han i forvejen er blacklistet i Kina. Det kan de selvfølgelig ikke sige højt, men det er da indlysende, når man tænker på det kæmpe marked, de vil bygge op i Kina«, siger Jørn Martin Steenhold, der er legetøjsforsker og tidligere ansat i Lego. I dag er han privat konsulent.
Ingen klodser til politiske formål
Samme holdning har Jesper Højberg Christensen, der er ekspert i krisestyring og adjungeret professor på CBS.
»De er bange for at provokere det kinesiske regime, det er klart. Det ville enhver anden også være. Der skal man bare sige: Hvad er vigtigst?«.
Dermed angriber de Legos officielle begrundelse for at afvise Ai Weiwei: At det skyldes en helt generel beslutning om ikke at levere klodser til formål, der er politiske.
LÆS ARTIKEL
Lego blev tidligere i år kontaktet af Ai Weiwei, der er i unåde i sit hjemland på grund af sit fokus på menneskerettigheder. Ai Weiwei ønskede at købe et meget stort parti legoklodser til brug for en udstilling på det australske kunstgalleri National Gallery of Victoria (NGV) i december.
Sidste år lavede Ai Weiwei en tilsvarende udstilling i USA, hvor han brugte legoklodser til at bygge ansigter på 176 menneskeretsaktivister.
Ifølge NGV har den kommende udstilling et tilsvarende tema. Den fokuserer på »australske aktivister og menneskeretsforkæmpere«.
Legoland på vej til Kina
Lego har udnævnt Kina til et af sine store vækstmarkeder. I november begynder produktionen på Legos første fabrik i Kina og den første i Asien.
For en uge siden meddelte selskabet Merlin Entertainments, som Lego ejer 30 procent af, at det vil bygge det første Legoland i Kina. Da aftalen blev underskrevet med en kinesisk medinvestor i Storbritannien, var det med tilstedeværelse af Kinas præsident, Xi Jinping.
LÆS ARTIKEL
Det vil være en skamstøtte for en forfejlet politik
Jesper Højberg Christensen, adjungeret professor, CBS
Lego fastholder, at når man ikke vil sælge legoklodser til Kina, handler det kun om, at man ikke vil deltage aktivt i projekter, der handler om politik.
»Der er ikke tale om, at vi prøver at censurere nogen. Men når vi bliver gjort bevidst om, at der er en politisk dagsorden hos en kunde, så siger vi høfligt nej«, siger pressechef Roar Rude Trangbæk.
Men her går selskabet galt i byen, når det gælder krisekommunikation, mener Jesper Højberg Christensen. Lego har svært ved at definere klart over for offentligheden, hvad der er politisk, og hvad der ikke er, siger han. Dermed mister de initiativet i sagen.
Hvorfor kan de ikke sælge til ham? Fordi han i forvejen er blacklistet i Kina
Jørn Martin Steenhold, legetøjsforsker
»Nu får de i stedet det problem, at Weiwei nok skal få de klodser fra hele verden, han vil have, og det vil gøre hans kunstværk endnu mere interessant. Det vil man huske det kunstværk for til evig tid. Det vil være en skamstøtte for en forfejlet politik«.
Den arktiske krise
Fra juli til oktober 2014 løb Lego ind i sin hidtil værste krisesag, da selskabet blev gjort til syndebuk i en Greenpeace-kampagne.
Greenpeace ønskede at protestere mod olieselskabet Shells arktiske boringer og opdagede, at Shell og Lego havde lavet en gigantisk marketingaftale. Det gjorde, mente Greenpeace, Lego til et legitimt mål. En underskiftskampagne gav mere end en millioner underskrifter.
