Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Diskussion. Der er opstået forvirring om, hvilke værktitler Statens Museum for Kunst vil ændre for at undgå ordet neger. Museumsdirektør, Mikkel Bogh, fastslår, at det stadig er en åben diskussion.

Diskussion. Der er opstået forvirring om, hvilke værktitler Statens Museum for Kunst vil ændre for at undgå ordet neger. Museumsdirektør, Mikkel Bogh, fastslår, at det stadig er en åben diskussion.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Diskussion om ordet neger er åben på SMK

Samlingschefen på Statens Museum for Kunst har forklaret, at museet ændrer i værktitler for at undgå ordet neger. Direktøren har siden sagt, at man ikke vil ændre i kunstnernes egne titler. Hvad mener museet?

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh tonede frem på skærmen i den sene TV-avis tirsdag, kunne man blive en anelse forvirret. I hvert fald hvis man var læser af Politiken.

Her i avisen havde samlings- og forskningschef Peter Nørgaard Larsen samme dag berettet om nationalgalleriets nye praksis. Fandtes ordet neger i en titel, var den »blevet ændret«, fordi man fandt betegnelsen »utidssvarende« og »stødende« og »anonymiserende«. 14 værktitler var ændret, mens man dog havde gemt de gamle titler i systemet.

Hvis der var tale om kunstnerens egen originaltitel, ville den fremover stå sekundært ved kunstværket på en linje under den nye museumstitel.

Men direktør Mikkel Bogh gav på tv nu det indtryk, at noget var urørligt.

Jeg er solidarisk med, hvad mit museum gør

»Vi ændrer ikke originaltitler, hvis de er givet af kunstneren selv«, sagde han.

LÆS NYHEDEN

Det har skabt en vis undren: For hvad er i så fald museet nye praksis? Og er der enighed på chefgangen på museet i Sølvgade?

»De titler, vi ændrer, er nogle, som museet selv har givet i tidens løb, og som er vores egne titler«, svarer Mikkel Bogh.

Hvad er din holdning til ordet neger i titler, hvis det er kunstnerens egen?

»Her skal vi være meget varsomme. Vi har et værk af Henri Laurens, et kubistisk skulpturværk, som på fransk hedder ’Négresse’ og på dansk ’Negerinde’, og det er en gråzone. Her er titlen tæt på ånden i værket og er sandsynligvis kunstnerens egens titel. Her ændrer vi ikke titlen«.

RUNE LYKKEBERG

I jeres samling har I også Jørgen Gudmundsen-Holmgreens bronzeskulptur fra 1943 som hedder ’Neger’, formentlig også en originaltitel. Jeres samlingschef har forklaret, at den vil blive ændret, formentlig til ’Afrikaner’. Hvad er forskellen?

»Den sag har jeg ikke fulgt«.

Behov for retningslinjer

Det kan virke, som om I ikke er helt enige om, hvad museets praksis er, hvis begge værker har originaltitler, og den ene titel ændres, og den anden ikke gør ...

»Jeg er solidarisk med, hvad mit museum gør. Peter Nørgaard Larsen og jeg har en diskussion i disse dage om, hvordan den fremtidige praksis skal være. Det er der delte meninger om. Men ingen tvivl om, at de konkrete sager er gråzonetilfælde. Værker fra før 1850 har typisk ikke originale kunstnertitler, men fik det typisk først, da de blev indlemmet i samlingen. Så ofte er det slet ikke kontroversielt at ændre titlerne«.

Vi har spurgt en del ind til de tilfælde, hvor der var tale om kunstnerens egne titler. Svaret fra museets forskningschef var, at når der var tale om kunstnertitler med ordet neger, ville man sætte den nye titel uden ordet neger øverst, og kunstnerens titel, hvor ordet neger indgik, sekundært på en linje nedenunder. Jeres nye titel skulle signalere, at museet i dag ikke bruger ordet neger. Er du principielt uenig?

»Mit svar er, at det ikke er afgjort, hvad der skal stå. Men jeg ser det som et forslag, han er kommet med, og det skal vi drøfte. I lyset af den her diskussion står det klart, at vi skal have nogle retningslinjer, og at vi ikke har det. Vi har taget den fra sag til sag, men vi har brug for en ensartet og transparent praksis«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Neger-titler tilbage i databasen

Så I har ikke lukket diskussionen på Statens Museum for Kunst og lagt jer fast på en linje?

»Nej. Hvorfor skal personer, der har en anden hudfarve, kaldes afrikanere eller brasilianere, mens en adelsmand med grisehud ikke kaldes person af europæisk herkomst? Det bør vi også diskutere«.

Da man søgte forleden i jeres database, var de gamle titler med ordet neger at finde. Nu er de væk, når jeg søger som almindelig bruger. Det er vel en ny praksis?

»De gamle titler findes i databasen, men bare ikke længere i den database, du har adgang til. Vi er i gang med at lave en ny database, hvor hvert værk får mere detaljerede data«.

Det, du siger, er, at titlerne med betegnelsen neger, der nu er væk, vil blive gjort tilgængelige igen?

»Ja, vil vi bestræbe os på at gøre titelhistorikken tilgængelig for den almindelige bruger. Det vil ikke ske i morgen, for det kræver, at vi får bygget vores digitale infrastruktur op«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden