Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hælervarer. Sidste uge tilbageleverede Glyptoteket 488 stykker rovgravet italiensk kulturarv til Italien efter mange års forgæves forhandling. Foto: Peter Hove Olesen

Hælervarer. Sidste uge tilbageleverede Glyptoteket 488 stykker rovgravet italiensk kulturarv til Italien efter mange års forgæves forhandling. Foto: Peter Hove Olesen

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regler mod museumshæleri efterlyses efter Glyptotekets fadæse

Museer i USA har indført skrappere regler for handel med oldtidsfund. Det samme bør Danmark gøre, siger amerikansk ekspert efter sagen om Glyptotekets rovgravede antikviteter. Organisation vil have mere lovgivning.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et bord dækket med bronzedele fra en 2.500 år gammel fyrstegrav, der endnu havde jord på sig. Sådan så det ud i 1971, da Glyptoteket købte, hvad der indtil i sidste uge var museets etruskiske kronjuvel fra en amerikansk kunsthandler.

I sidste uge indgik museet efter mere end 10 års forhandlinger med Italien endelig en aftale om at udlevere i alt 488 stykker rovgravet kulturarv – hælervarer, hvis oprindelse Glyptoteket undlod at undersøge ordentligt og købte fra 1970 til 1978.

Meget har ændret sig siden 1971, men ikke nok. Det mener Jason Felch, ekspert i den illegale handel med antikviteter og medforfatter til bogen ’Chasing Aphrodite: The Hunt for Looted Antiquities at the World’s Richest Museum’ om netop den internationale rovgraveriskandale, som, siden den blev opdaget i 1990’erne, har ført til lignende tilbageleveringsaftaler på andre museer over hele verden.

Han har fulgt udleveringssagen i Danmark nøje og kritiserer nu Danmark og Europa for at mangle love og retningslinjer på området, der kan forhindre, at museer køber rovgravet kulturarv og oldtidssager på det sorte marked.

»Jeg er begejstret for aftalen, men uheldigvis indebærer den ikke en reform af museers anskaffelsesstandard i Danmark eller resten af Europa. Sådanne reformer så vi i USA efter netop denne skandale«, siger Jason Felch.

Det er den amerikanske brancheorganisation The Association of Art Museum Directors (AAMD), der i 2008 og igen i 2013 indførte nye strengere retningslinjer for deres 220 medlemmer – derunder et decideret forbud mod at købe genstande, hvis oprindelse og ejermæssige stamtræ, proveniensen, kun kan spores 10 år tilbage.

Man tilføjede også en ny retningslinje, der dikterer, at museer kun må købe en genstand, hvis de kan demonstrere, at den var ude af sit hjemland inden 1970 eller alternativt bevise, at den er legalt eksporteret efter 1970 – året, hvor Unesco indførte etiske retningslinjer på området. Desuden har AAMD oprettet et online register for allerede købte genstande, hvis proveniens man ikke kan dokumentere tilbage til 1970. I registret forpligter museerne sig til at angive, hvordan de har købt genstandene, og til at offentliggøre den fulde proveniens.

»Reformerne har ikke brudt båndene til det sorte marked endegyldigt, men de har gjort det markant sværere at handle med rovgravede og ulovligt udførte genstande i USA, og det har øget opmærksomheden på det stadig store problem med handel med det sorte marked«, siger Felch, der mener, at strammere retningslinjer bør følges op med international lovgivning på området.

I den verdensomspændende museumsorganisation International Council of Museums (Icom) efterlyser formanden for den danske komité, Søren la Cour Jensen, decideret yderligere lovgivning på området.

»I dag har vi etiske retningslinjer via Icom, som klart fraråder vores medlemmer at købe genstande med tvivlsom eller uigennemsigtig proveniens. Men det er ikke lov. Internationalt er der stadig sager, hvor der bliver købt genstande, der ikke burde købes. Og jeg kan ikke udelukke, at danske museer og kulturinstitutioner i dag ufrivilligt køber ting, der har en broget fortid«, siger Søren la Cour.

Han understreger, at det især er relevant at kigge på en strammere lovgivning lige nu, da der er et kæmpe boom i markedet for stjålne kulturarvsgenstande – blandt andet på grund af konflikterne i Syrien og Afghanistan samt banderelaterede konflikter i Sydamerika.

På Icom’s nyligt afholdte generalkonference var området netop derfor et fokuspunkt for konferencens 3.500 deltagere. Boomet kan Jason Felch nikke genkendende til, og han tilføjer, at mange museer globalt stadig køber af det illegale sorte marked, når de skal forny deres samling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Styrelse: Ikke et stort problem

Slots- og Kulturstyrelsen er den myndighed, der fører tilsyn med museerne i Danmark, derunder Glyptoteket. Her afviser kontorchef Ole Winther, at der mangler lovgivning til at forhindre ulovlige opkøb.

»Det er fint, at det internationale museumssamfund (Icom, red.) og den amerikanske brancheorganisation tager det her på sig og laver strammere retningslinjer. Men det kan være svært at se behovet for ny lovgivning på området. I Danmark drejer det sig reelt set kun om to museer: Glyptoteket og Nationalmuseet, ud af landets 100 statslige og statsanerkendte museer, der har den slags genstande. Og Glyptoteket har kun købt en håndfuld genstande siden 1980«, siger han.

Og spørger man Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek og formand for Statens Kulturværdiudvalg, er den internationale lovgivning på området allerede dækkende for at forhindre den slags. Der gælder internationale aftaler for tilbagelevering og forhindring af nyindkøb via Unidroit-traktaten fra 1995, der blev ratificeret af Danmark i 2010. Det betyder, at har man købt ulovligt udførte eller rovgravede genstande efter 2010, kan man retsforfølges internationalt.

»Vi er ikke i den samme situation som i 1970’erne, hvor man ingen international lovgivning havde«, siger Kolding.

Men den lovgivning er ikke dækkende, siger Jason Felch, som peger på, at der ofte er eksempler på sager, hvor store anerkendte museer i hele verden køber ting, de ikke burde have købt.

Jeg kan ved selvsyn se i mit museumsarbejde, hvor mange genstande der bliver udbudt på auktion, hvor det er meget svært for ikke at sige umuligt at spore den fulde proveniens.

»Australske museer blev for nylig fanget i en plyndringssag, der involverede køb af stjålne indiske antikviteter i 00’erne. Herefter indførte Australien nye mere omfattende reformer. Lignende reformer er ikke blevet indført i Europa, hvor indsatsen har været ujævn: Tyskland har i 2016 indført strengere lovgivning på området, men et land som Belgien går i den modsatte retning«, siger Jason Felch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søren la Cour fra Icom anerkender, at der findes international lovgivning såsom Unidroit-traktaten i dag, men i den praktiske verden er der på trods af dette stadig flere eksempler på, at den gældende lovgivning på området ikke forhindrer handel med stjålne genstande.

»Jeg kan ved selvsyn se i mit museumsarbejde, hvor mange genstande der bliver udbudt på auktion, hvor det er meget svært for ikke at sige umuligt at spore den fulde proveniens. Det strider direkte imod Icom’s etiske regler, at museet køber disse, men her ville det være ønskværdigt med en mere klar internationalt gældende lovgivning«, siger Søren la Cour.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden