Der burde have været roser. Af de store, blege gule.
Sådan begynder J.P. Jacobsen et af de mange prosastykker, der viser forskellen på malerkunst og litteratur. For selv om roserne mangler, er de der jo alligevel. Det er noget af det fantastiske ved litteratur: Den skaber, hvad den nævner. Også når den taler om det, der ikke er.




























