Da maleren Alexander Tovborgs tipoldeforældre var unge, fyldte kristendommens motiver godt op i billedkunsten. De bibelske fortællinger udgjorde en fælles folkelig referenceramme, og man kendte dem til hudløshed, både fra skolens kristendomsundervisning, fra utallige søndagsprædikener eller fra alle de gange, man selv havde læst i Bibelen. Hvis nogen dengang talte om Arken, kunne det kun være Noahs Ark, det drejede sig om. Taler man derimod i dag om Arken, tror alle, at det er den, der ligger i Ishøj. Men ud over Gethers Ark er der også Tovborgs. Eller Noahs.
Noahs Ark lå aldrig noget bestemt sted. Den flød af sted oven på kolossale gudskabte vandmasser. For Arken var et kæmpemæssigt skib, som Herren – altså Gud – havde befalet den udvalgte Noah at bygge, for at en yderst koncentreret og kontrolleret del af menneskeheden og dyreverdenen alligevel kunne overleve, når Gud i 44 dage og nætter slap syndfloden løs på alle levende væsenr, der endnu havde »livsånde«. Som der står.
