Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statens Museum for kunst genindførte denne sommer entré. Og den beslutning har ført til et markant fald i antallet af gæster.
Foto: Miriam Dalsgaard

Statens Museum for kunst genindførte denne sommer entré. Og den beslutning har ført til et markant fald i antallet af gæster.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Entré giver langt færre gæster på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet

Siden de to store statslige museer genindførte betalt entré i sommer, er besøgstallet faldet med en fjerdedel. Fattige får mindre adgang til kulturarv, siger professor.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I ti år var det gratis for alle og enhver at opleve landets fineste samling af kunst og kulturhistorie.

Men siden i sommer har det kostet 110 kroner for den, der har ladet sig hvirvle gennem svingdøren på Statens Museum for Kunst for at kunne stå foran Krøyers ’Badende drenge en sommeraften ved Skagen strand’ eller andre af museets mesterværker.

Ligesom det har kostet 75 kroner for dem, der har skridtet hen over Nationalmuseets gårdsplads i Prinsens Palæ og trådt indenfor i samlingen for at kunne stå ansigt til ansigt med Egtvedpigen eller andre levn efter mennesker fra andre tider og kulturer.

For de to museer genindførte denne sommer entré. Og den beslutning har ført til et markant fald i antallet af gæster.

Fra entreens genindførrelse i juli og til november har Nationalmuseet oplevet et fald i besøgstallet på 25,5 procent i forhold til samme periode sidste år, mens Statens Museum for Kunst har haft 19,4 procent færre besøgende.

Det faldende besøgstal bekymrer Hans Dam Christensen, der er professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet og formand for Dansk Center for Museumsforskning.

»Det er for tidligt at sige, hvem der gemmer sig bag besøgstallene, men jeg kan være bekymret for, om dem, der har fravalgt at besøge de to museer, er mennesker med begrænsede midler. Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet er jo hovedmuseerne inden for kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer, og kulturarven er for alle«, siger han.

Generelt kommer folk med lavere uddannelse sjældnere på museum, siger han.

»Og efter at der er kommet entré på de to store museer, kan man frygte, at der kommer større skævvridning i forhold til, hvem der får glæde af vores kulturarv«.

Vi havde forventet et fald

Den gratis adgang til Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet blev indført i 2006 af den daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at sikre, at alle grupper i det danske samfund havde lige adgang til kulturarven på de to store nationale museer. Når museerne nu igen koster penge at besøge, er det, fordi museerne bliver udsat for en årlig besparelse på 2 procent de næste fire år ligesom de andre statslige institutioner.

Gæster skal tilbage

Hvis man sammenligner Nationalmuseets besøgstal i Prinsens Palæ fire år tilbage, har museet i gennemsnit haft 18,6 procent færre gæster.

Også Nationalmuseets afdelinger Tøjhusmuseet, Frilandsmuseet, Brede Værk, Musikmuseet, Frøslevlejrens museum, Kommandørgården og Hangar 46 har taget entré fra i sommer. Fra juli til november har Nationalmuseets afdelinger samlet set haft 100.891 færre gæster i år end i samme periode sidste år. Det svarer til et fald i besøgstallet på 29,2 procent.

For Musikmuseet alene er antallet af gæster i juni til november faldet med hele 46,1 procent fra sidste år. Og Tøjhusmuseet har haft 37,5 procent færre gæster i perioden i forhold til sidste år.

Men de færre gæster kommer ikke bag på Camilla Mordhorst, der er vicedirektør for Forskning og Formidling på Nationalmuseet.

»Vi havde en forventning om, at der ville komme et fald i antallet af besøgende, da vi genindførte entreen. Det er vores plan at komme tilbage på det tidligere niveau hen over en årrække«, siger hun.

Nationalmuseet ser mod erfaringer fra Sverige, hvor man genindførte entré på 19 statsejede museer. Hurtigt fik museerne et fald på 40 procent i besøgstallet, oplyser Mordhorst, men efter fem år var besøgstallet tilbage.

»Det generelle billede er, at flere og flere besøger museer i det hele taget, så vi er optimistiske. Men vi skal selvfølgelig anstrenge os for få besøgstallene tilbage«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Statens Museum for Kunst

Sidste år var rekordår for Statens Museum for Kunst. Så museets nye, faldende besøgstal rammer netop, mens museet var inde i en ekstraordinært god udvikling.

Dengang sagde museets direktør Mikkel Bogh, at museet var stolte over at kunne tiltrække 450.000 gæster – og over at have haft held til at kunne dele Danmarks billedkunstneriske kulturarv med en stadig større del af befolkningen. Men siden entreen har hans museum altså delt samme billedkunstneriske kulturarv med en mindre del af befolkningen.

»Vi vil jo altid gerne have mange besøgende, og det er selvfølgelig fortsat vores ambition at dele kunsten med så stor en andel af Danmarks befolkning som muligt«, siger Anne Bak Hansen, der er vicedirektør på museet.

»Vi var glade for den gratis entré, men vi havde forventet et fald i forbindelse med indførelsen af entreen«.

Ligesom Nationalmuseet har Statens Museum for Kunst set mod de svenske erfaringer og forventer, at besøgstallet er oppe på det tidligere niveau inden for en femårig periode.

Udsvingene i de månedlige besøgstal er traditionelt store på Statens Museum for Kunst. Men også hvis man sammenligner med det gennemsnitlige besøgstal for de seneste fem år, er besøgstallet faldet i år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden