Hvor begynder man, når man ser kunst? I teksten eller på lærredet? Og hvad kigger man først efter? Et hollandsk forsøg viser, at børn og voksne går meget forskelligt til opgaven, når de ser malerier af Vincent van Gogh som dette  Landskab fra Saint-Remy  på Glyptoteket.
Foto: Klaus Holsting

Hvor begynder man, når man ser kunst? I teksten eller på lærredet? Og hvad kigger man først efter? Et hollandsk forsøg viser, at børn og voksne går meget forskelligt til opgaven, når de ser malerier af Vincent van Gogh som dette Landskab fra Saint-Remy på Glyptoteket.

Kunst

Forskning: Børn opfatter kunst helt anderledes end voksne

Når voksne kigger på et maleri, forsøger de først at forstå, hvad de ser. Børn oplever bare billedet, viser et hollandsk forsøg, hvor børn og voksne så de samme malerier af Vincent van Gogh

Kunst

Enhver ved, at meget afhænger af øjnene, der ser.

Når det kommer til kunst, viser et hollandsk forsøg, afhænger meget nu også af alderen på øjnene, der ser.

Helt bag på os kommer det nok ikke, at der sker ret forskellige ting i hjernen på henholdsvis børn og voksne, når de iagttager kunst. Men alligevel: At små og store mennesker ligefrem begynder i hver deres ende af oplevelsen, når de står foran et maleri, havde man måske ikke troet.

Det ser det imidlertid ud til, hvis man skal tro et lille, videnskabeligt forsøg gennemført på Vrije universitet i Holland, hvor man bad ni børn på 11-12 år og 12 voksne betragte fem mindre kendte malerier af Vincent van Gogh, mens de var iført udstyr, der registrerede, hvorhen på billederne, forsøgspersonernes øjne var rettet.

Først se - så måske forstå

Børnene fokuserede typisk på de visuelt mest markante dele af malerierne, før de ofrede opmærksomhed på de mindre iøjnefaldende elementer. Siden fik de lejlighed til at læse en kort tekst om malerierne. Som eksempelvis denne:

»Van Gogh malede denne forfaldne bondegård med andet end bare pensler. Til taget brugte han en paletkniv... Man kan se stykker af nøgent lærred«.

Og da forsøgspersonerne for anden gang vendte blikket mod kunstværkerne, viste der sig endnu en forskel på, hvordan de voksne og børnene gik til opgaven. Nu skiftede børnenes fokus nemlig dramatisk. I anden omgang var de især optaget af de mindre iøjnefaldende dele af billedet.

Voksne ser ansigter og skikkelser

De voksne derimod betragtede billederne nogenlunde, som de havde gjort første gang. Hvilket ifølge forskerne viser, at voksne - selv uden fortolkende tekst - er tilbøjelige til straks at forsøge at tolke, hvad de ser, mens børn tilsyneladende er i stand til først at opleve værkerne uden fortolkning.

Forsøget afslørede i øvrigt også, at voksne tilsyneladende er mere tilbøjelige til at se menneskelige skikkelser og ansigter i abstrakte former. I hvert fald mente ti ud af de 12 voksne at have set menneskelige figurer  i Van Goghs maleri 'Trærødder', hvilket kun to af de ni børn mente at have set.

Og da billedet angiveligt forestiller trærødder - og ikke andet - mener forskerne, at det viser, at børn er mindre tilbøjelige til selv at se i billederne, hvad de forventer, eller hvad de har erfaring for, kan optræde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce