Akkeja. Det var tider. Friske, lokale varer sirligt lagt an til salg i en lille familiedrevet butik med håndmalet skiltning. En æra før rodede discountvarebutikker med deres masseproducerede varer med uendelig holdbarhed på grund af sære tilsætningsstoffer.
Men alt er ikke lutter idyl. Faktisk er fotografiet taget i 1936 under den store depression, hvor familier satte boder op langs hovedvejene for at skrabe penge sammen ved at sælge, hvad de nu lige kunne få fat i. Og her, i Birmingham, Alabama, er det altså friskfangede maller, ål og aborrer fra floden, græskar og meloner.




























