Selv kunst hugget og skåret i sten forgår med tiden. 2.000 års vind, vejr og vand slider på selv den hårdeste stenart, og derfor kan oldgamle kunstværker hugget i sten – såkaldte petroglyffer – være forsvindende svære at se.
Men som med så mange andre udfordringer står den moderne teknologi klar med en løsning på det problem. I området Atures Rapids i Venezuela har arkæologer ved hjælp af droner kortlagt og dokumenteret områdets mange kunstværker fra oldtiden.




























