Velkommen til den nye samtidskunst. Eller måske rettere den so-so nye samtidskunst blandet med noget, der ikke rigtigt er nyt længere.
ARoS har med sin udstilling ’Cool, Calm and Collected' mikset lidt fra den lokale kunstscenes bland selv-hylder og skabt en udstilling, der ønsker at gå til den ’unge’ kunst igennem et blik på en tradition for cool og smagfuldt dansk design. Udstillingen er dog mere sjov og strittende end som så – heldigvis – og dermed måske lidt retningsløs.




























