De besøgende i Louvre i Paris har nu mulighed for at besøge to nye sale i den permanente samling. De fylder ikke meget i verdens største museum, men symbolikken er til gengæld stor.
De 31 malerier repræsenterer de over 100.000 kunstværker, som den nazistiske besættelsesmagt stjal i årene 1940-45, og hvoraf kun en lille del har fundet vej tilbage til de oprindelige ejere.


























