Lyt til artiklen
Min farmors mand, ’onkel’ Poul, var trind og trivelig. Poul havde et rundt hoved med hentehår og dobbelthage. Poul røg cerutter og havde sådan en massiv, rund krop, der var bygget af sovs og kartofler, lidt til kaffen og sikkert også en pils eller to, når han trofast spillede på duerne ved Damhuskroen.
Min onkel Poul havde en krop, man ikke kunne forestille sig uden et par seler og hvid skjorte, og som engang var helt almindelig. Sådan en krop fik Robert Storm Petersen efterhånden også. Ikke en cola og chips-krop. En ustigmatiseret tyk krop med sin helt naturlige, solide plads i samfundsbilledet.
