Filip Dujardins manipulerede fotografi giver en forsmag på de grotesk overbebyggede og overbefolkede storbyer, der måske venter os i fremtiden.  Fotomanipulationer: Gerhard Mantz og Filip Dujardin
Fotomanipulation: Filip Dujardin

Filip Dujardins manipulerede fotografi giver en forsmag på de grotesk overbebyggede og overbefolkede storbyer, der måske venter os i fremtiden. Fotomanipulationer: Gerhard Mantz og Filip Dujardin

Kunst

Årets fotobiennale i Odense: Photoshoppen er blevet det nye magiske atelier, hvor selv det umulige kan gøres muligt i en smuk løgn

Årets fotobiennale i Odense har som emne nogle ret specielle fotografier. Af princip forestiller de ikke den virkelighed, vi andre kender.

Kunst

Fra i dag er maleriet afgået ved døden!«. Store ord i utide – sagt af en maler i 1839. Det var dengang, da de første daguerreotypier vakte både opsigt og bestyrtelse på den parisiske kunstscene.

Daguerreotypien var en meget tidlig udgave af det fotografi, der i dag eksisterer overalt i samfundet, på de uundværlige mobiltelefoner så vel som via de forhadte stærekasser.

Men det gik ikke, som den franske maler Paul Delaroche og andre pessimister spåede.

Det lykkedes maleriet at overleve fotografiet, bl.a. fordi det snart lærte at frigøre sig og finde nye veje.

Og på samme måde lærte fotografiet af maleriet, nemlig ved at pynte på sandheden, eller ved ligefrem at gøre pynten til det egentlige motiv.

Efter al konsensus er et fotografi stadig bedre til at sige sandheden, hele sandheden og ikke andet end sandheden end et maleri.

Det er en af grundene til, at forbrydere bliver fotograferet og ikke malet til politiets forbryderalbum. (En anden grund handler om omkostningerne – og så manglen på ordentlige portrætmalere!).

Vi havde ikke forventet, at fotografiet også ville blive meget bedre til at lyve. Men den farligste løgner er altid den, som ingen vil mistænke for at fortælle andet end sandheden. Så man skal ikke altid stole på det fotografiske billede.

Hvis fotografiet tilbragte sin barndom i en motivverden, tæt knyttet til virkeligheden, er det for længst flyttet hjemmefra.

Brandts har som emne for dette års fotobiennale valgt de fotografier, der er særlig gode til at fortælle smukke løgne, eller som i det mindste udfordrer virkeligheden ved at iscenesætte den, manipulere med den eller slet og ret forvandle den.

Så vi er ikke i Odense for at overvære fotografiets bisættelse. Det skulle da være i dets egenskab af upåvirkeligt sandhedsvidne, hvad nogen tror, at det altid er.

For det er det ikke, slet ikke her. Mediet har alle dage været konstrueret, siges det allerede på side 3 i det alt for tynde katalog til udstillingen ’Photography To End All Photography’.

Og fotografiet vil netop overleve, fordi det er blevet stadig bedre til at forvandle sig til en konstruktion. For i forvandlingen skjuler berigelsen sig.

Det hænger sammen med opfindelsen af det digitale billede og en computerteknologi, der aldrig stopper op og holder pause i sin egen udvikling.

I dag kan en fotograf fremstille billeder af nærmest hvad som helst og helt uden at tage overtøj på.

Han eller hun behøver ikke engang et rigtigt kamera til formålet. Photoshoppen er blevet det nye magiske atelier, hvor selv det umulige kan gøres muligt, og hvor alt, der er fraværende, kan gøres nærværende.

Resultaterne – skabt af 21 fotokunstnere fra hele verden – er til stede dér på væggene, i Odense, og hvad de viser os, findes kun dér, i fotografiet.

På ’Photography To End All Photography’ ser vi ikke noget til dokumentarfotografiet, fotoreportagen, det såkaldte street photography etc.

Vi er ude på overdrevet, derude, hvor fotografen ikke vil nøjes med at vise os det, der er i søgeren.

Hollænderen Robert Overweg vil f.eks. meget hellere lege og jonglere med det, der overhovedet kan fotograferes, og så lave en kollage ud af det. Belgieren Filip Dujardin går lidt i samme spor.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han konstruerer en storby, hvor skyskrabere står så tæt som sild i en tønde.

Kineseren Yang Yongliang leger også med storbyen og giver den samme form som et panoramisk bjerglandskab, der lyser i natten.

Heller ikke naturen slipper for at blive manipuleret med. Tyskeren Gerhard Mantz har ligefrem valgt at gøre naturen overnaturlig som sætstykker fra et eventyr, hvor alt kan ske.

Med sit computersimulerede billede  ’Ausser Gefahr’ har  Gerhard Mantz skabt et landskab, der er alt for smukt til at være sandt.
Fotomanipulation: Gerhard Mantz

Med sit computersimulerede billede ’Ausser Gefahr’ har Gerhard Mantz skabt et landskab, der er alt for smukt til at være sandt.

Med danske Jesper Rasmussens bearbejdede fotografier er vi rykket indenfor i den såkaldte ’White Cube’, i det rensede hvide udstillingsrum, som purister engang anså for at være idealet til udstillinger, fordi intet ud over kunstværket ville distrahere betragteren. Men det nøjes Rasmussen ikke med.

Han fjerner det meste, og resultatet er fremmedgørende, men magisk. Hvad der er tilbage, er stærkere end det, der oprindelig var.

Og så er der Jeannette Ehlers’ ’The Gaze’. Det er en videoinstallation, som i sit helt eget rum præsenterer 15 forskellige mennesker.

På rummets ene væg fremstilles de som en gruppe, næsten som i et klassefoto fra skoletiden, og på den modsatte væg fokuseres der på de enkelte individer, i closeup af deres ansigter.

Jeannette Ehlers skiller sig ud fra de andre i gruppen ved – helt utilsigtet – at blinke mere end de øvrige! Hvis hun har et ærinde, er det at gøre os opmærksom på politiske konflikter, forskelsbehandling, racisme, måske også kolonialisme.

Hvad der virker som æstetik, er kun en indpakning for et medmenneskeligt budskab. Hun er virkelig en kunstner til tiden.

Til de bemærkelsesværdige hører også Thomas Bangsted. På Brandts er han bl.a. repræsenteret med sit store fotografi af ’Tirpitz’, tyskerne store slagskib, som synes at ligge på lur i en norsk fjord.

Det gjorde det også under sidste verdenskrig, blot ikke i netop de omgivelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere på året blev denne næsten perfekte fotografiske illusion afbildet i nærværende avis, uden at det var oplyst, at fotografiet var en kunstnerisk manipulation. Og det skal stå der.

Man kan nemlig aldrig tage for givet, at kunstfotografier fortæller sandheden. Eller bare en del af den.

Til gengæld må vi gerne kræve af fotografierne, at de er forunderlige, foruroligende eller bare smukke. Et større udvalg af fotos med netop de egenskaber kan lige nu ses på Brandts.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce