Når du står foran et billede, der er flere hundrede år gammelt, kan du måske godt se, at det forestiller noget. Men det svære kan være at se, hvad det forestiller, sådan konkret.
For det hører nok snarere til undtagelsen end reglen, at et maleri fra 1400- eller 1500-tallet siger dig ret meget med hensyn til indholdet eller emnet. For emnet i maleriet kan være hentet fra den græske eller romerske mytologi, som du måske ikke har helt præsent, eller fra den del af historien, der ikke var pensum, da du gik i skole.




























