Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fejlskud. Den manglende succes for en app om Asger Jorn hænger måske sammen med, at Jorns publikum ikke er målgruppen for apps. Foto: Holger Bundgaard.

Fejlskud. Den manglende succes for en app om Asger Jorn hænger måske sammen med, at Jorns publikum ikke er målgruppen for apps. Foto: Holger Bundgaard.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dyre kultur-apps får typisk kold skulder af målgruppen

Forsker advarer app-glade kulturinstitutioner imod at investere i ny teknologi »bare fordi man kan«.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Silkeborg Arkiv viser vej til Asger Jorns atelierer, mens Langelandsfortet sender folk til Ydebjerg Ammunionsdepot og den kolde krig på Sydlangeland.

Museum Sønderjylland fører sine gæster tilbage til Første Verdenskrig med vejvisere mod Sikringsstilling Nord og zeppelinbasen ved Tønder, og Kulturstyrelsen lader Harald Blåtand genopstå i sit gamle kvarter ved Jelling eller animerer fortællingen om Ravnunge-Tues fars vikingeskib.

Arkiver, museer og kulturinstitutioner er gået i app-format. Men selv om der ofres mange penge på teknologien til mobiler og tablets, er det ikke altid, målgruppen er med på den.

»I 1990’erne skulle alle have en hjemmeside. Så blev det second life. Derefter skulle alle have facebook- og twitterprofiler uden at tænke over, hvad de ville med dem, og nu er det apps«, siger medieforsker og lektor Jakob Linaa Jensen fra Aarhus Universitet.

Dyr app

For nylig kunne Midtjyllands Avis berette, at Silkeborg Arkivs tre måneder gamle Asger Jorn-app, som fortæller om Jorns liv og kunst og viser vej til relevante Jorn-steder i Silkeborg og omegn, trods virakken omkring Jorn-året kun er hentet 196 gange.

Ifølge arkivleder Lis Thavlov har det kostet omkring 140-150.000 kroner at få udviklet appen, så hvert enkelt download har kostet over 700 kroner, eller mere end det ville have kostet at forære hver af de interesserede en forkromet firefarvet kunstbog i stedet.

»Det er ærgerligt, for vi ønsker at nå bredt ud, og det er rasende dyrt at lave sådan noget. Vi har prøvet at nå gennem lydmuren og få markedsført appen i de landsdækkende medier, men uden held«, siger arkivlederen, der ikke vil afvise, at den svage interesse også kan hænge sammen med, at de, der er Jorn-interesserede, måske ikke nødvendigvis er de samme, som bruger apps.

»Med sådan noget oplever man måske somme tider, at man er tidligt ude«, siger Lis Thavlov.

Forsker advarer

Medieforsker Jakob Linaa Jensen genkender den stigende interesse fra kulturinstitutionerne i at udvikle apps, i takt med at internettet bliver stadig mere mobilt, men uden at kende Asger Jorn-appen, advarer han generelt imod ukritisk at investere i ny teknologi, »bare fordi man kan«. Kulturinstitutionerne har meget, de kan bruge apps til, men de skal gøre sig klart, hvad de vil, understreger han:

»Jeg tror, at mange gør det, fordi de føler, at det skal man. Men måske har de ikke altid gjort sig målgruppen klart«, siger han.

»Det giver god mening for Smukfest i Skanderborg og Roskilde Festival at lave apps, men måske skal man spørge sig selv, hvad Asger Jorn-publikummet vil med en app. Jeg kunne forestille mig, at der kunne være bedre måder at formidle Jorns kunst på«.

Begejstret

Også Organisationen Danske Museer, ODM, oplever en meget stor interesse for at udvikle apps, ikke bare fra museerne, men også fra den anden side af købmandsdisken, hvor udbyderne af apps banker på som aldrig før, fortæller direktør Nils Jensen:

»Jeg tror virkelig ikke, der går en uge, uden at jeg har en henvendelse fra et af de firmaer, der udvikler apps. De leder efter et marked, som de ved, er der, og de vil have os til at formidle kontakt og udbrede kendskabet til alle de gode ideer, de har fået«, siger han.

Personligt er Nils Jensen ret begejstret for Nationalmuseets app om kalkmalerier, men også han har konstateret, at det ikke altid går, som Google og Apple prædiker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der udvikles rigtig mange apps. Museerne er meget interesserede i at få den her nye måde at formidle på med lyd og filmstrimler og det hele, men der er jo nok nogen, der er knap så vellykkede. Jeg tror stadig, at man leder efter den helt rigtige form«.

Afdæmpet interesse

Efter de første års noget hovedkulds interesse i at lave apps oplever Kulturstyrelsen, at stemningen er ved at blive mere afdæmpet.

»For nogle år siden var der en enorm hype omkring apps, og det var, som om man mente, at det var fremtiden, og at man skulle have en app for at følge med tiden«, siger projektleder Morten Nybo fra Direktionssekretariatet.

»Nu er man måske blevet mere vant til teknologien og mere nøgtern omkring det, og i dag er der flere, der vælger en webbaseret løsning i stedet«, siger Morten Nybo.

Afdelingsleder Peer Henrik Hansen fra Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved ikke, hvor mange der har hentet museets app, som først har ligget klar til denne sommersæson, men uanset omfanget oplever han appen som en formidlingsmæssig gevinst:

»Inde på fortet kan jeg formidle og fortælle, men der er overraskende mange spor af den kolde krig rundt om i landskaberne. Med appen og dens gps-funktion kan vi få folk ud på hele Sydlangeland og fortælle dem, at nu står de faktisk oven på en bunker, og hvis de ser godt efter, kan de finde resterne af en tilgroet trappe og nå ned til døren«.

Selv-markedsføring

Lektor Martin Brynskov, der forsker i informationsvidenskab på Aarhus Universitet, peger på, at der kan være flere grunde til at udvikle en app. Man kan som Langelandsfortet eller de store musikfestivaler ønske sig et værktøj, men man kan også have et ønske om at markedsføre sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og her giver det mening med en app«, siger han og bruger Jorn-appen som eksempel:

Det kan godt være, der foreløbig ikke har været flere end 196 brugere, men »for omkring 140.000 kroner får man heller ikke meget reklamekampagne«. Og man får slet ikke målgruppeundersøgelser:

»Sådan et beløb kan man hurtigt brænde af på eksponering, og i stedet kan det give mening at få udviklet en app og prøve den af i stedet for at vente på, at man får råd til at lave en stor publikumsundersøgelse. Man kan på kort sigt hverken tjene penge eller få publikum på apps, men man kan vælge at bruge dem i sin markedsføring og håbe på, at aviser som din skriver om initiativet. Sådan som det sker nu«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden