I de første år på Guldsmedehøjskolen i København handlede det primært om, at de studerende skulle mestre håndværket og materialerne. Men langsomt blev grænserne for smykkekunsten, sølvet, guldet og ædelstenene udfordret. En ring var ikke længere blot en ring, men lige så meget et statement eller en undersøgelse af et materiale.
Hvad der begyndte som en klassisk smykkeuddannelse, flyttede sig igennem tiden til at blive et laboratorie, hvor lærere og elever diskuterede smykkekunst og materialer, men også »småting som livet, døden, kærligheden og universet«.




























